søndag den 14. juni 2015

Tilbage til nutiden

Netflix burde virkelig sætte begrænsninger på, hvor mange afsnit man må se om dagen af en serie.
Jeg kan jo ikke styre det.

Nu har jeg ventet i et år på 3. sæson af "Orange is the new black". Et år! Det er fandeme længe. Og så æder jeg hele sæsonen på en weekend. Og nu er der bare tomt. Uendelig tomt.
Det er næsten lige så slemt, da jeg skulle sige farvel til CPH-Lise. Og Frasier. (Okay, det var endnu værre).






Fuldstændig antiklimaks. Som at have haft gang i et ugelangt forspil og blive efterladt uforløst.
Som at bestille parfumer på nettet - glæde sig til de ankommer - og opdage, at en led tolder har nakket dem.
Som d. 25. december, hvor de sidste to måneders julehygge og forberedelse bare er puf....overstået. Og lige pludselig langt væk.


Tomt. Uendeligt tomt.




Det er nok meget godt, at jeg skal på arbejde i morgen. Har boet i en boble og levet sammen med alle karaktererne. Nærmest følt, at jeg også var indsat. Har næsten haft lyst til at hoppe i en Khakifarvet fangedragt og spise kold havregrød til aften. Havde næsten fået mig overbevist om, at jeg nok også var lidt semi-prison-bitch-lesbisk.

Men det holder jeg sgu alligevel lidt for meget af kraftige mandeunderarme af til at kunne føre ud i livet. Altså den lesbiske del.

Så man kan vist roligt sige, at jeg har brugt weekenden på at lave så lidt som muligt. Og det samme har teenagerne. Eller dvs....Sundhedssøn har knoklet med eksamensforberedelser. Uglen har knoklet med sit talent for at tegne. Og med at ligge længst muligt i samme stilling i sengen.

Og jeg har præsteret at ligge sofaen lidt ihjel. Den hælder lidt i den ene ende. Ret meget faktisk.
Har været inde under at kigge, men eftersom jeg præsterede at eje den i et år,inden det gik op for mig, at den manglede benene, er jeg nok ikke den bedste til at vurdere, om der er knækket et ben eller om det er hele konstruktionen, som har valgt at sige farvel til denne verden.

Så mens Sverige har gennemført verdens største familiefest, mens politikerne har gennemført endnu nogle dage med latterlig valgkamp, mens Danmark har spillet fodbold mod et eller andet land og mens en masse biler har kørt i døgndrift et andet sted i verden, har min weekend i stikord nogenlunde set sådan her ud:

* Har bagt.
* Har (trods alt) sørget for mad til hyttens beboere.
* Har vasket den samme vask to gange, fordi jeg glemte alt om den. (Man vasker ikke så meget tøj i fængslet).
* Har skrevet lidt med en. Gider faktisk ikke gå i detaljer.  (Men opmærksomhedsgivende og søgende som jeg er, nævner jeg det of course). Men...det er hyggeligt. Og rart. Faktisk.
* Har skændtes med et fuldstændig ugennembagt underfrankeret bøvhoved i singlegruppen. (Besynderligt, som det giver mig tilfredsstillelse at jorde ham med ord. Men det gør det.)
* Har drukket vanvittige mængder kaffe.
* Har spist så meget rabarber og hindbær, at mine tænder nok først bliver fugtige igen engang i august.
* Har haft telefonpauser.
* Og badeværelsespauser.
* Har skrevet klumme.
* Har drukket så meget Ramlösa, at min mave vist tror, at den skal producere enorme mængder kulsyre.
* Har set highlights fra svensk bryllup og blevet obligatorisk blød om hjertet og haft flygtige stik i hjertekammeret og kortvarige tanker som: "Heldige kælling!" - "Gad vide om jeg kunne præstere at gå op af et kirkegulv uden at komme til at snuble?" - "Kærlighed....<3" og den tilbagevendende:


Og så kører den lige et stykke tid med at hade alle de perfekte kongelige prinsesser med deres perfekte proportioner, spinkle knogler og perfekte hår og alt for meget kærlighed ud af 50" tv på en gang - indtil jeg bestemmer mig for at tage mig sammen.


Så alt i alt en ganske glimrende weekend. Hånden på hjertet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar