Vores herrelandshold i håndbold, tager hjem fra VM m. en sølvmedalje. Sølv. Næstbedst. Ikke helt skidt.
Men uhh, det er ikke godt nok. Guld eller gabestok! Fandeme! Intet mindre. Idioterne står i kø for at spille kloge. Og i spidsen står avisernes svar på Moses Hansen: Ekstra Bladet.
Latterlige idioter. Som har ryddet spisesedlen for at gøre plads til overskriften: "Skam jer".
Hold nu kæft altså...Og det kommer fra jer? Danmarks mest pinlige avis? Som ikke har dygtige journalister nok til at sælge nyheder, men som minder om en mellemting mellem "Ugens Rapport" og"En Skør Skør Verden".
Det er fandeme jer der skal skamme jer. Og så har I den der brintoverilte-trunte ude m. mikrofonen i lufthavnen. Som da liiiige skal gnide salt i såret m. en hjernedødt spørgsmål.
Heldigvis fortalte Ulrik W. da hvad han mente om hende. Alt for blidt, hvis I spørger mig.
Truntepige: Smut tilbage på negleklinikken. For journalist bliver du sgu aldrig.
"Ja, det var altzå en meget meget sur Ulrik Wilbek vi havde her, som altzå ikke ville udtale sig om, hvorfor han ikke var til pressemøde i går"
Hvad er det du ikke forstår? Har diskoteksrytmerne givet dig nedsat hørelse? Eller er du bare ikke særlig spids eller gennembagt?
Ulrik siger: "Jeg var syg". Det er tre ord, min pige. Tre ord. I et uhyggeligt lavt lixtal, som selv du burde kunne forstå.
Har du taget din journalistuddannelse på et AMU-kursus?