fredag den 25. december 2015

Året der gik

2015. Fuck, hvor blev tiden af? Er det bare sådan, når man er trådt ind i 40'erne? At nogen trykker på fast forward? Nå, men det har i sandhed været et blandet år. Det var året hvor:



- Jeg startede januar med fuldstændig kaos i mit liv. Alle de mentale hylder og reoler var styrtet sammen  - World Trade Center-style. Intet gav mening. Alt var kaos, tårer, forvirring.
Stressen bed sig fast. Det havde den gjort længe. Men i januar 2015 kom regningen så. Med rykkergebyrer større, end Kurt Thorsen nogensinde har set. 
Jeg stoppede på mit daværende arbejde. Jeg havde egentlig ikke rigtig noget valg. Enten stoppede jeg på mit job eller også stoppede mit hjerte én eller anden dag. Sådan føltes det i hvert fald. 

Og så blev jeg ledig. Og det stressede mig endnu mere. Jeg kunne ikke finde ud af at geare ned. Så da jeg efter en uges ledighed blev tilbudt et midlertidigt job med start NU, sagde jeg ja. 



- I februar havde jeg godt gang i det nye arbejde. Tingene kørte for mig. Smooth operator. Troede jeg. Lige indtil en søndag morgen, hvor jeg vågnede og bogstaveligt talt ikke kunne stå ud af sengen. 
Og det kunne jeg så ikke de næste otte dage. Kroppen nægtede at være med til min selvdestruktive adfærd længere. Jeg har fandeme aldrig nogensinde troet, at stress kunne være så slemt. 
Alt i min personlighed var følelsesløs. Mit hoved var numb på indersiden og på samme tid gjorde tankerne så ondt, at det ville have føltes som kærtegn at knalde en fortovsflise op i panden.
Jeg fik selvbebrejdelser og selvhad til morgen, middag og aftensmad. Lå på sofaen en uge. Sov der. Tudede der. Talte ikke med nogen. Fik set samtlige sæsoner af "CPH - Lufthavnen" og savnede gate-manager Lise voldsomt bagefter. Og så tudede jeg lidt mere. 


- Og så bliver det lidt blurry. De næste mange uger var jeg bare ikke mig. Kunne ikke handle uden at gå i panik og uden svedeture. Trafikstøjen, hjulene på de små lede indkøbskurve i supermarkedet og andre folks stemmer generelt, føltes dobbelt så høje som normalt. Det gjorde fysisk ondt.


- Men så kom foråret. Og jeg fik trods alt rejst mig igen lidt efter lidt takket være gode venner, familie og kollega. 

- I kølvandet på min maniske periode med CPH Lufthaven, fulgte en sær besættelse af at se Air Crash Investigation. Jeps, 2015 blev året, hvor jeg blev udlært autodidakt pilot og flytekniker. Det blev også året hvor jeg besluttede, at jeg aldrig skal op i et fly igen. Det blev så også året, hvor jeg fandt ud af, at jeg faldt bedst i søvn til lyden af skrig, flammer og skrattende radioforbindelse med flyvelederne og cockpittet.


- I slutningen af april blev jeg tilbudt fastansættelse på mit nye job. Hvilket jeg næsten tissede i bukserne af glæde over. Nye udfordringer. På godt og mest godt. Men også året, hvor jeg skulle lære at bestille varer til det køkken, som jeg nu fik ansvaret for. 
Lorte bestillingssystem. Sgu da. Hvordan skulle jeg vide, at der næsten kom en hel pallefuld, når man bare bestilte en enkelt? Jeg har frugtpuré nok til hele byen. Stadig. 


- Året bød også på nyt på mandefronten. Havde da et par dates. Den ene stille og hyggelig. Den anden bød på en mand, som ville have mig med i skoven for at samle svampe, hvilket mit køkken-hippie-gen fandt yderst interessant. Altså...jeg mener...det er sgu da en god date, sådan at gå i skoven sammen og samle svampe og så lave mad sammen senere. Fra jord til bord und alles. 
Men det var så ikke planen. Manden ville æde dem rå. For at få en euforiserende rus i knolden.

Det kan jeg sgu ikke sådan noget. Så han blev sendt ud af døren med ti minutters varsel. Farvel SvampeBob. 


- Antal gange jeg har haft sex i 2015: 3
Kæft, det er trist. Men trods alt fremgang. Statistisk set.

- Antal gange jeg er faldet i søvn i armene og i skestilling på en mand: 1
Men årh, det var dejligt. Det var det virkelig. 

- Årets bedste kys: Det var blidt og blødt og f-a-b-e-l-a-g-t-i-g-t. 

- Antal singlegrupper jeg har været medlem af på Facebook: 2

- Antal bortvisninger fra singlegrupper på Facebook:
(Jeg rasede et døgns tid.  Og nu føles det som en flygtig drøm. Fatter faktisk ikke jeg gad være der så længe?  Her er så stille nu - som Lis Sørensen ville have sunget, hvis jeg magtede at høre hendes lortemusik herhjemme. Men det er sgu fint. Man skal kende sit publikum og respektere, når de kyler tomater op på scenen.)

- Antal moralske bommerter: 1
Men ironisk nok fortryder jeg ikke. Er åbenbart selvisk på det område.

- Antal pladderromantiske film set: 0
Bestemte mig for at droppe det. Nytter ikke noget at bruge timer af mit liv på at snøfte over noget jeg ikke har. Det kommer jo når jeg mindst venter det, sagde de i Singlegruppen. Ingen grund til at opsøge selvmedlidenhed.

- Antal timer med "jeg-finder-aldrig-ham-der-vil-kysse-mig-i-panden-og-elske-mig-for-den-jeg-er" udbrud: 312.

- Antal lækre mandeunderarme jeg (bogstaveligt talt) har gnavet i: 1
(Åh, jeg elsker en god underarm).

- Antal afrevne tånegle: 1
Utroligt det kan lade sig gøre? De er trods alt ikke lette. 

- Årets fejlkøb: 
Curlers til håret. Havde håbet på bløde Julia Roberts krøller. Endte med at ligne et gammelt får. 

- Årets besparelse:
TDC. Fik efter mange mange måneder opsagt et abonnement på fastnettelefon, som jeg ikke har brugt i rigtig mange måneder og på en Home Trio boks, som jeg ikke ejede længere og som jeg ikke havde ejet længe. 











Ingen kommentarer:

Send en kommentar