tirsdag den 17. september 2013

Mens fødderne tørrer...

Blev fanget i et mindre skybrud på vej hjem fra arbejde. Faktisk så voldsomt, at mine ballerinasko svuppede af mine fødder konstant. Men det var hyggeligt. På den der efterårslækre måde.
Så mens fødderne tørrer, kan jeg passende knalde en liste sammen.

En kritiker mener:
- At jeg starter alle mine sætninger m. "Jeg". Hmm? Jamen, det kan sgu da egentlig godt være, at jeg er en smule selvcentreret?
- At jeg skriver alt alt alt for mange ord. Ehhhh, no shit? Selvfølgelig gør jeg da det. Er jo ligesom for at kompensere for det lave lixtal.

Men:
- Har til gengæld fået mail fra en anden kritiker. Som jeg ofte har bokset rundt m. Han er jo skide fin. Faktisk. Elsker når sådan noget sker. At man på trods af meningsforskelle, alligevel mødes på midten og siger hej.

Tabte:
- Strømpebukserne i dag, mens jeg ekspederede kunder. Altså...dvs. de røg ned til knæene. Heldigvis havde jeg lang kjole på. Men faktisk ikke særligt behageligt. Blev ligesom nødt til at gå m. ekstra spredte ben for at undgå, at de gled ned omkring anklerne.

Antal kopper kaffer i dag:
- Har opgivet at tælle. Men mindst otte. Luderlukøje er tilbage igen m. sit narrefissestøv.

Rygradsbarometeret er pt.:
- I toppen. Kører jo i tavshed en lille kold tyrker i kampen mod sukkeret. Og nu virker det sgu. Gider bare ikke skrive stolpe op og ned om det længere. Så er det sgu heller ikke mere interessant for andre at læse om mit bmi's nedgang.

Humørbarometeret er pt.:
- Fint. Men...ja...havde sådan en oplevelse i dag, som bare gik ind i ramte i hjertet. Et møde m. den sødeste mand, som midt i sin kamp mod kræft, også skal kæmpe mod modbydeligheder, manglende respekt, falskhed og svigt.
Hvordan kan nogen få sig selv til at trampe så hårdt og så bevidst på et andet menneske, som ligger ret meget ned i forvejen? Jeg lærer aldrig at forstå, hvordan nogen kan opføre sig på sådan en måde?
(Jeg skal aldrig aldrig nogensinde arbejde inden for sundhedssektoren. Ville blive sygemeldt inden der var gået en uge, fordi jeg ville tage alle de triste historier m. mig hjem).

Skal lære at:
- Jeg skal stoppe m. at købe yoghurt i 1-liters versioner. Same shit hver gang: Åbner, tager en portion, glemmer alt om kartonen = yoghurten udvikler selvstændigt liv.

Lykken er:
- Når man på en overskudsmandag, forbereder aftensmaden til om tirsdagen.
- Efterårsfarverne!
- Nogle gange censureret.

Er der egentlig ikke:
- Mistænkeligt stille fra Medinas side? Håber fandeme ikke, at hun er i studiet.

For det er faktisk rigeligt, at:
- Rasmus Seebach nu græder i takt til musikken om en eller anden Olivia.

















2 kommentarer:

  1. Du skriver fint, men din evige forkortelser af med (M.) er mega forstyrrende for læse flowet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg godt forestille mig...faktisk. Skal prøve at vænne mig af med (hov, så du det?) det. ;)

      Slet