torsdag den 1. oktober 2015

Ramt af karma, ironi og elendighed på samme tid

*Advarsel - klamt indlæg*

I går aftes orkede jeg ikke at lave mad. Havde en hovedpine fra helvede og besluttede, at det måtte være gyldig grund til, at vi bestilte take-out.

Så det gjorde vi. Fra en amerikansk diner.

Ind ad døren, kom fabelagtige burgere og fritter. Og en grease basket. Og cola. Og det var nok omtrent det bedste take-out jeg længe har fået.
Og vi spiste. Og nød det. Og min hovedpine besluttede sig endelig for at skride - godt hjulpet på vej af en overdosis fesen håndkøbsmedicin. Og alt var godt.


I et kvarters tid.

Og så startede et inferno uden lige. Maverumlen, som blev til tiltagende kraftige mavesmerter. Hvilket sendte mig på toilettet. Og heldigvis med en fuldt opladet mobil. For der sad jeg så den næste times tid og havde øjenkontakt med mig selv, fordi latterlig håndværker har placeret badeværelsesspejlet så tåbeligt. Kunne ikke engang spille Candy Crush Soda Saga, fordi samtlige væsker i kroppen piskede ud af mig. Ganske ydmygende syn. Mit ansigt lignede det, der kom ud af den anden ende. 
Og så blev det bare værre og værre - og så lige en tand værre. 
Sveden piskede af mig af mig. Overalt. På ryggen, på armene, i ansigtet, i hovedbunden. Yes; jeg sad der gennemblødt og glinsende af sved og begyndte desperat at tage dele af migt tøj af. Uden det hjalp en skid.

Efter en time, vovede jeg at forlade badeværelset. Men nåede kun ind i spisestuen og så måtte jeg foretage en u-vending og tilbage til toilettet med balder så sammenknebne, at de med lethed kunne have knækket 300 gram valnødder. 
Og sådan fortsatte det så frem til kl. 02:00 i nat. 


Pisse ironisk. "Æv, jeg har hovedpine. Nu bestiller jeg noget mad" blev til "Ihh, hovedpinen er væk, men til gengæld skider jeg mig selv halvt ihjel".
Og ren karma her midt i projekt "tab dig dog, din kost". Men hey; maden fedede da ikke. Trods alt.


Var skide synd for teenagerne. Sundhedssøn kom ud fra værelset og fandt mig gennemblødt af sved i sofaen med hovedet mellem benene, fordi mit hjerte bankede så hurtigt, at jeg følte jeg ikke kunne få luft og at en gang besvimelse var lige rundt om hjørnet, hvis jeg ikke fik ilt til øverste etage. Møgubehageligt. Jeg blev sgu da bange. 
Det var så elendigt. Sundhedssøn måtte børste tænder i køkkenet og tisse i baggården, fordi jeg ikke kunne forlade toilettet. Og Uglen bestilte tid til at komme ud for at tisse. Og kald det bare et pudsigt sammentræf, men jeg har ikke set skyggen af en flue siden. Og dem har vi ellers haft en del af. 
Og så ved man bare det ikke er godt, når små klamme dyr, som ellers elsker at sidde og småsteppe og penetrere med sin snabel ned i en kolort, vælger at smække med døren og skride, når man bliver ramt af eksplosiv maveonde.


Resten af natten lå jeg og rystede af kulde, mens jeg samtidig svedte, og var hundeangst for at få et uheld på sofaen. Og gåturen ud på arbejdet i morges føltes som at gå til Rønne med et julemærkehjemsbarn på skuldrene.



Eftersom teenagerne ikke blev syge, kan det ikke have været madforgiftning, gætter jeg på. Tror bare det er min manglende galdeblære, der straffede mig noget så eftertrykkeligt for at have spist greasy amerikansk junk.
Men så kan jeg lære det. På den hårde måde. Ikke mere junkfood til mig. 


Nu ligger jeg og overvejer at gå i seng for at få indhentet lidt søvn. Har indtaget aftensmaden, som betod af noget så ophidsende, som kogte ris og en halv liter vand. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar