Det sidste nye sort på Facebook, er feminister, der opretter deres egne fansider. Ja ja, fint med mig. Rettigheder og ligestilling og alt det der; jeg går 100% ind for det.
Men for fanden, hvor bliver jeg lang og træt i hele understellet, når jeg læser nogle af deres opslag.
De er så dedikerede til det de tror på, at de bliver fuldstændig og irriterende skingre og ensporede at høre på.
Der er overhovedet ikke plads til nuancer. Der er overhovedet ikke plads til sarkasme og humor. Og der er da slet ikke plads til selvindsigt.
Senest "Porcelænskussen", som laver et opslag om hende der bloggeren Fie Lauersen, som på Ekstra Bladet udtaler sig om sit sexliv og antal sexpartnere.
En total ligegyldig artikel. Hvem fanden interesserer sig for det? Jeg er da bedøvende ligeglad med om hun er hudløs på indersiden af skamlæberne eller om hun er jomfru. Det kunne ikke rage mig mindre.
Og selvfølgelig står brugerne af "Nationen" klar med deres fattige forsøg på sammensatte ord og sætninger. De er jo ikke andet end en flok for tidligt udklækkede idioter, som mosler rundt i deres rede for at blive hørt og set.
Og det kommenterer Porcelænskussen på. Selvfølgelig. Det er jo oplagt. Det skal hun jo. Og hey; fedt nok. Jo flere der kan udstille "Nationens" totale fravær af menneskelig intelligens, jo bedre.
Men det er sgu lidt som om man ikke rigtig magter hende, når hun ikke kan komme ud med et budskab, uden at køre en generaliserende kvindekam hen over mændene.
"Mænd forventer at vi til hver tid spreder benene for dem".
Nå da da. Gør de det? Sjovt, det har jeg ikke oplevet helt så landsdækkende. Men du har tydeligvis været uheldig med dit valg af mænd, kan jeg næsten fornemme?
Jeg kommenterer på det og får at vide, at det behøver jeg ikke bekymre mig om, for de mænd der følger hendes opslag ved godt, at det ikke betyder alle mænd.
Oh well; så er det okay. Det kan jeg godt se. Hvis man bare gradbøjer, så er det helt okay at generalisere et andet køn.
Jeg er helt klar over, at jeg her ordknepper hendes valg af ord og sammensætning af disse, men det er helt bevidst. For når man er en yderst dedikeret feminist, som bruger enorme mængder tid på at søge på nettet efter artikler, der fornærmer kvindekønnet, så skal man sgu have styr på sin retorik.
Det er derfor jeg aldrig ville lave sådan en side. Jeg er så skide dobbeltmoralsk, at det bare aldrig ville kunne fungere. Men hun har valgt det. Og så nytter det sgu ikke noget, at hun kun kører den halvvejs hjem.
Men hun er (ikke overraskende) uenig med mig:
Hvad lyder bedst:
Mænd anses som mennesker med store muskler.
Eller
Mænd, selv følgelig ikke alle, men sådan de fleste, hvad skal vi sige, måske 80%, det er selvfølgelig ikke statistisk bevist, men måske sådan ca, i hvert fald rigtig mange mænd, er mennesker med store muskler.
Nogle gange bliver man nød til at ikke at tage højde forligegyldigt flueknepperi og ordkløveri.
Og sådan forsøger hun at slippe ud af dobbeltmoralens irriterende klæder. For det er jo for fanden ikke dét der er essensen i det hele. Det er derimod, at hun selv er der som en hurtig mis til at slå søm ned med en slagboremaskine, når der popper artikler op i medierne, som på den ene eller den anden måde (eller slet ikke - men blot uheldigt formuleret) antyder, at kvinderne er uretfærdigt behandlet.
Nu er det at være feminist jo blevet ret moderne. Er jeg selv feminist? Det ved jeg sgu ikke? Er jeg ikke bare realist?
Jeg magter ved gud heller ikke nedværdigelse af hunkønnet. Eller af hankønnet, for den sags skyld.
Jeg får heller ikke mavekramper af sexistiske vittigheder. Mest af alt fordi mange af dem er fra slut-80'erne. Man har ligesom hørt dem. De er ikke sjove og det er trucker-bjarne-typerne, som fyrer dem af, heller ikke.
Men jeg har en sort humor og kan grine af ret mange upassende ting. Deriblandt også sarkastiske one-liners om kvinder. Og stereotyper. Og Hitler. Og World Trade Center. Og det er sgu helt i orden. Og meget mere afslappende, end at bruge energi på at lede efter ting her i verden, som er uh-uh onde mod kvinderne.
Som f.eks. dette billede, som Porcelænskussen har slået op - as we speak:
Er det dumt? Ja da. Men er det virkelig værd at slå op i kampen mod de onde mænd? Næeh, ikke rigtig.
Slap nu af, for fanden og vælg kampene med omhu. Så vil jeg gerne stå og huje og klappe. Ja, jeg vil sågar rende med i en demonstation med fakkel og brændende bh og det hele. Og mine bryster slæbende hen over fortovsfliserne. M.E.D G.L.Æ.D.E. Tag ikke fejl der.
Men jeg orker ikke at bitche og skændes bare for at gøre det. Der skal være en grund til det. Som f.eks. når hjemmeværnet bilder sig ind, at de er soldater.
