tirsdag den 6. oktober 2015

Lykken er...

- Superflyers. Når man gemmer den sprøde ende til sidst. Og når man bider toppen af og hælder indholdet ned i svælget.

- Falafler fra Nutana! Seriøst, hvem fanden gider lave dem selv, når Nutana er så dygtige?
Ned i et ildfast fad, lidt god olivenolie over, salt, spidskommen og en lille sjat sød chilisovs. Ommenommenom.

- Gode mandariner. Mmm. Meny har nogen i sortimentet, som smager lige som de skal smage.

- Når det lader til man "vinder" over naboen. Han har i evigheder parkeret sin kæmpe grimme kassevogn udenfor mine vinduer, og blokeret for dagslyset. Også selv om der er masser af plads henne foran hans egen hytte.
I dag skrev jeg en venlig, men bestemt, (og med formuleringen: "voldsomt irriterende") besked og lagde i hans forrude.(Med et par smileys, så jeg ikke fremstod så sur). Et par tmer senere kunne jeg høre ham komme gående hen og låse døren op - derefter stilhed og her lå jeg på sofaen og dukkede mig, så han ikke kunne se mig. (Man er vel en aggressiv lille konfliktfly kost) - og derefter lyden af en varevogn, der bakkede væk i ikke helt lav hastighed.

Score!


- Når der er andre end én selv, som heller ikke er meget for at se gyserfilm hjemme i sit eget hjem, fordi man er bange for, om man selv har spøgelser og om de får gode idéer af at følge med i filmen.
Det gør mig glad og får mig næsten til at vifte med et par cheerleader-pompom'er og råbe et taktfast: "ONE OF US ONE OF OS ONE OF US!"

- Tanken om, at man skal have hjemmelavet lasagne og god rødvin på fredag.

- Og gratis mad på lørdag.

- Varesortimentet hos BC Catering og at man sagtens kan bestille til sig selv via jobbet.

- Knækbrød med honning og ost. Jo, det smager godt.

- En fire-dages arbejdsuge.

- Gråt efterårsvejr med regn og blæst, hvor man ikke behøver at gå udenfor en dør og i stedet kan hygge sig inde med masser af stearinlys, lune hjemmesko, te og kaffe og tæpper.

- En kompliment.

- En opvaskemaskine! Årh, hvor kan jeg stable, kan jeg. Og på få minutter er al rodet på køkkenbordene væk.

- Når ens rygdeller er blevet lidt mindre.

- At der aldrig er rally på mit tv mere. Eller "Vild med dans".

- Når man får lavet den perfekte hestehale, som ikke får ens ansigt til at ligne en honningmelon. Det er faktisk ret svært at få samlet halen og stadig have hår-volumen på toppen af hovedet)

- Chili Con Carne.

- lammeskind.

1 kommentar:

  1. Åh, bare sprødheden i skallen og duften når man åbner en god mandarin - mega score!

    - Anne

    SvarSlet