lørdag den 10. oktober 2015

Wow...hvad skete der lige der?

Ja, jeg har strejket. På bloggen. Og strejken er ikke helt slut endnu. Men jeg vender tilbage. Muligvis i morgen.
Jeg ved sgu ikke lige...jeg gad bare ikke. Men det er vel meget normalt, at man får sådanne perioder. Gætter jeg på.

Der har bare været så meget. Og så er sandheden nok allermest, at jeg har fundet en serie på Netflix, som har trukket en del.

Og ja, så skal jeg nok bare lære fremover, at jeg ikke skal fortælle om min blog til gud og hver mand. For så læser de jo med. Og så kan man ikke brokke sig over dem, Hvilket er noget pis, for jeg har faktisk verdens bedste blogmateriale. Og det nager mig, at jeg ikke kan beskrve det malerisk.

Så det blev lige et lille forsøg. At stoppe med skriverierne en uges tid, så vedkommende troede jeg havde droppet bloggen.


Aj, men det er sgu da for dumt af mig. Men hey, vedkommende er sgu da nok så påvirket i sine hashtåger, at han/hun ikke kan læse mellem linierne alligevel.


Nå, men det går glimrende. Synes jeg. Alt er ved det gamle.

- Vægten står stille. (Meget selvforskyldt, men jeg indrømmer det da i det mindste).

- Har flashet røv gennem strømpebukser fra min bopæl og hele den 2 kilometer lange gåtur ud på arbejdet om morgenen, fordi kjole havde sat sig fast i strømpebuksekanten.

- Jeg forsøger mig lidt frem med dates. Vist også på tide. Dog ikke mange dates. Det kræver for meget trimning af kropsbehåring og det kan min sarte hud ikke holde til.
Så der har kun været to.

Den ene var en parodi uden lige. Har fandeme ikke oplevet noget ligende. Jeg følte jeg var med i en gang skjult kamera og jeg lyttede ikke til et ord han sagde. Sad bare og stirrede tomt ud i luften og nynnede "Raindrops on roses and whiskers on kittens - Bright copper kettles and warm woollen mittens - Brown paper packages tied up with strings - These are a few of my favorite things" inde i mit hoved for at abstrahere fra den grusomhed jeg sad overfor.

Den anden var hyggelig. Meget hyggelig. Helt nede på jorden og stille og rolig. Og normal og charmerende.



Jeg tror jeg har glemt hvordan man flirter og dater? Helt alvorligt, det tror jeg. Min latter lyder enten for påtaget og ækel sukkersød eller også lyder jeg som en pervers rusten krage.
Jeg er alt for opmærksom på mit eget kropssprog. Og min fremtoning.  Det er som om jeg kun kan finde ud af at være charmerende, sexet og raffineret, når min promille er over 1.8. Hvilket et eller andet sted godt kan give problemer. Tænker jeg.


Kæft, det er svært!