lørdag den 4. august 2012

Fristelser hos genbrugsbutikken.

Så var jeg jo i genbrugen i går m. veninde. Fik ikke købt noget, men fristelserne lurede overalt.
Der er ingen grund til at trække det i langdrag. Jeg ved I er ved at briste af spænding over, hvad det dog var for nogle skønherligheder der lå og gjorde sig til.

Vi starter med denne engang-moderne-da-der-var-krig-i-danmark-radio. M. båndafspiller. Designet i et firkantet look i det skønneste blanke materiale. Det KUNNE ligne et grydelåg på toppen, men jeg tror det ikke. Det må have en funktion.


Her har vi en håndvask i en frisk melankolsk grøn nuance. Der skal ikke herske tvivl om at den har patina.
Uimodståelig håndbruser (til dværge, gættes der på), medfølger. Måske.



Bliv golfbanens Tiger Woods med dette pragteksemplar af en Golf Trolley i 100 % ægte naturtro flæder og med et stilfuldt stofdesign af ukendt oprindelse.



Her har vi et tv. I retrodesign. Som jo er så populært hos tidens unge i disse dage.
Men hov, hvad er det der er på toppen af det?  Vi zoomer lige ind.
Først har vi en specifikation af apparatets funktioner. Bemærk at der for en tillægspris kan erhverves en fjernbetjening.


Og her har vi en fræk detalje! Det har vi! En smuk billedramme i friske farver med en meget sigende tekst.



Nu er vi nået til disse vel-rigeligt-gået-til-sko i et moderigtigt slidt look. Absolut et fund til pengene. Ergonomisk korrekte. Ingen smalle steder. (Harh harh, fik I den?)



Nu er vi ovre i den eksklusive afdeling: Galleriet!
Her har vi et todimensionelt billede. Malet i aftenskumringen en sensommeraften. Hvorefter der som flot detalje er limet ægte imiteret rav på for at fuldende efteråslooket.





Nu bliver det rørende. Her er en fantom gibstegning af hesten Lotte, som desværre kom af dage ved et uheld med Hjem-Is bilen. Alle detaljer er med. De rare øjne, den lyserøde hud i ører og næsebor. Og den blå grime, som desværre blev fatal for Lotte, da den satte sig fast i snor til klokken på isbilen. Absolut et samleobjekt.




Synes du også at optikerne har skruet priserne lovligt meget op her i finanskrisen?
Græd ikke. Her er der briller for alle. I smukke designs og i fine mærker, som f.eks. Gacci og Louise Futon.
Passer styrken ikke til dine øjne, så prøv du blot videre i vores store sortiment.





Er du blevet nysgerrig, så kan alt dette blive muligt for dig. I en forstad til den smukke by Silkeborg, blandt ostemejeri og tarvelig assorteret tankstation, ligger denne perle med de fineste ting.
Personalet ER lidt snobbede og vrisne. Men det kan man godt forstå med de smukke varer de forhandler.

2 kommentarer:

  1. Ja, det var en fantastisk tur i genbrugsen !!!
    Ærgrer mig faktisk over, at jeg ikke købte hestebillede med hjem til at pryde væg i stue med

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi kan køre ud og hente det. Jeg føler mig overbevist om at det stadig er til salg. :D

      Slet