Det er fandeme ondt, når man vågner med et spjæt så stort, som havde man fået sat 670 Volt i røven. Og med tårerne løbende ned af kinderne.
Lorte mareridt. Føj for fanden. Hvorfor skal jeg også altid drømme så detaljeret?
Skred op, drak et glas vand og sundede mig, mens jeg stadig småtudede. Og tøffede så ned i sengen igen, satte et flystyrt på computeren og faldt i søvn igen.
Great. Fabelagtig start på den sidste feriedag i sommerferien.
Får gæster i aften, så burde egentlig stå i køkkenet lige nu. Det gør jeg også. Om ti minutter.
Jeg er bare slået lidt hjem lige nu.
Gik i seng med et tungsind så stort som Lolland i aftes. Uden noget grund. I hvert fald ikke en jeg sådan lige kunne forklare. Det er ikke engang fordi sommerferien er slut. Faktisk glæder jeg mig til at få gang i hverdagen igen. Jeg er blevet grusom lad den sidste uges tid. Som om...jo mere jeg har slappet af, jo mindre energi har jeg fået.
Ved ikke...? Det er som om at stressen lige skal ind og banke på i perioder og fortælle: "Hey...gæt hvem? Mrm...c'est moi! Jeg er ikke skredet helt endnu".
Det har i hvert fald taget hårdere på mig, end jeg sådan lige regnede med i første omgang. Der skal dælme ikke meget til, før hjertenbanken, svedeture, søvnforstyrrelser og andre godter vågner af deres hi.
Jeg trænger vist bare til at komme på arbejde igen.
Og jeg klynker sjældent over at være alene. Fordi jeg egentlig synes, at mit eget selskab er ret udsøgt. Men lige nu...årh, der kunne jeg godt bruge et par arme omkring mig og en stemme der kunne fortælle mig, at jeg er god nok.
Nå...skal i køkkenet. Jeg vil have en Laura, så jeg kan lave en Maude.
