mandag den 22. juni 2015

I fredags gik mit hjerte kortvarigt i stå

Jeg var på vej ud på terrandaen for at ryge. (OBS: Terranda er en klon af en terrasse og er veranda. Den er sådan ca. 1½ meter hæve over jorden).

Lige da jeg tager i håndtaget og skal til at trykke det ned, ser jeg dette:



Og så går jeg i panik. Kan mærke, hvordan en bølge af klam kulde fiser gennem min krop som en tsunami samtidig med jeg sveder. Alt snører sig sammen i halsen på mig og jeg ryger direkte i en manisk tilstand, hvor jeg gentager "Åh nej åh nej åh nej åh nej" konstant.

Tager et billede gennem ruden - kigger væk mens jeg zoomer ind og skynder mig at uploade det på Facebook for at høre: "Kan frøer/tudser hoppe så højt?" - "Er den ægte eller hvad?" - "Er det normalt at den sidder stille så længe?".

Folk er søde. Forsøger at hjælpe. Via skærmen. En foreslår, at jeg kan kaste vand på den, Så jeg fylder en kande, åbner døren og får på ½ sekund kylet vand ud over frø, bord og stole og derefter lukket og låst døren. For man ved bare, at de skide frøer sagtens kan åbne døre. At de lige kan række en klam slimet arm op og trykke håndtaget ned og trække døren op.

Og frøen flytter sig ikke. Og jeg begynder at tænke, om den mon er gammel og syg? Og derfor bare sidder i koma.

Langt om længe skriver naboen til mig. Hun spørger, om hun skal sende sin mand ind for at fjerne den og jeg bliver lykkelig.


Mrmm....

Det er nabomanden, de har placeret møgdyret der. Som ikke er ægte. (Frøen). Som er af latex. Og som på tættere hold har kronisk åben mund, som om den lige har slået en bøvs.


Og det eneste jeg kan tænke på nu, er at jeg nok fortryder lidt, at jeg engang har fortalt naboen, at jeg er også skide bange for børnespøgelser.

Jeg tør slet ikke tænke på hvad der bliver hans næste træk...