fredag den 17. oktober 2014

Noget om svin, flæskehytte & mærkelige mennesker

Teenagerne aka jydebørnene valgte flæskesteg (det er stadig et virkelig grimt ord), da jeg spurgte dem hvad fredagens menu skulle være.
Passer mig glimrende. Øf-dyret passer sig selv i ovnen, mens jeg kan få ordne vitige www-ting. Og en duft af jul i næseborene er aldrig at kimse af.

Nå...men jeg har så faktisk oplevet noget i dag, som jeg sådan set bliver nødt til at dele, fordi det bare er så himmelråbende dumt.

Mødte et menneske på fortovet i dag, som kender min eks. G. bedre, end vedkommende kender mig. Jeg stopper op og høfligheds-smalltalker om vejret og andre anonyme emner. Kunne dog godt mærke, at personen havde noget på hjerte og ganske rigtigt: I en pause i samtalen, kom det så:

X: "Nåeh, men ellers går det godt?"
Mig: "Ja, det kan jeg vist ikke påstå andet. Hvad med dig?"
X: "Joeh tak, det går også fint her. Ehm...nå...men har du så fundet dig en kæreste?"
Mig: "Nej. Jeg venter gerne på den helt rigtige".
X: "Høhø...ja, det lyder da også fornuftigt. Jaehh, men ehh...Jeg talte jo lige med G. for et stykke tid siden. Han har jo fundet sig en ny" *Alvorlig mine påklistret i hele ansigtet*
Mig: "Ja, det er da dejligt for ham".
X: "Mm. Det har du det helt okay med?"
Mig: "Øhh ja? Selvfølgelig."
X: "Nå ja, men det er da også bare fordi jeg tænker...at ...ja...det er vel aldrig rart, når det er den anden der kommer videre først".
Mig: "Arh, det kommer vist an på omstændighederne. Nu var vores forhold jo slut længe før vi flyttede fra hinanden. Jeg synes det er dejligt for ham".
X: "Det gør du? *Tydelig skuffelse i ansigtet over manglende dramatisk drejning på samtalen*


Jamen...?





Helt alvorligt. Hvad skete der lige der? Det var da den særeste fisken efter sladder og drama. Og hvor pokker kom det fra?
Jeg kunne forstå det, hvis jeg var blevet forladt. Men nu var det jo sådan set en beslutning, som mit hjerte tog for mig 1½ år før det endelige brud.

Gorde det ondt, da vi stoppede forholdet? Selvfølgelig gjorde det da det. Jeg er sgu da et menneske, og ingen robot. Men alt imens jeg bare lever mit liv uden drama og alt imens jeg egentlig troede, at det var et gensidigt stille og roligt brud, er jeg åbenbart gået glip af et kæmpe dramatisk scenarie, hvor jeg åbenbart nærmest blev forladt ved alteret.

Indrømmet; jeg blev faktisk så irriteret over den bondske snagen og higen efter drama, at jeg havde lyst til at sige:


 "Hør nu her, bøfhoved. Mine romantiske følelser skred længe før vi flyttede fra hinanden. Faktisk tror jeg det startede, da jeg blev gennemrusket i kølerummet på arbejdet. Der vidste jeg ligesom, at mit forhold skulle stoppe. Men hey...man er vel blot et menneske. Så jeg tog lige seks ture mere, inden jeg tog mig sammen og fik afsluttet det herhjemme."







...bare for, at give personen det vedkommende søgte så desperat efter.


I stedet ønskede jeg vedkommende en dejlig weekend, slog paraplyen op og forsatte mod supermarkedet.

Jeg fatter virkelig ikke sådan noget. Mangler man så egentlig ikke noget at gå op i, når man søger efter drama?
Og der er da muligt, at jeg har sovet under en sten, men jeg vidste egentlig ikke, at vindertrofæet gik til den person, som rykkede videre til et nyt forhold først? Jeg gik egentlig i den tro, at vinderne var dem, som skabte sin egen lykke. Med eller uden kæreste.


Nå, man kan ikke vinde over landsbysladder. Uanset hvad man svarer, bliver det nok drejet til egen fordel. Jeg har et duftende svin i oven. Det er nok til at gøre mig glad.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar