søndag den 6. oktober 2013

På forhånd: Nytårsforsætter

Kan lige så godt starte i god tid med at samle sammen. Og kan allerede nu forudse, at 2014 bliver travl.

Skal:

Have styr på samtlige skabe og skuffer. Er simpelthen for gammel til at have møbler stående, som jeg er bange for, om folk skal kigge i.
Er jo nærmest containere i fåreklæder, som jeg har stående.

Lære at sige fra. Og sætte mig i respekt.

Arbejde mig ud af pauseklovnsrollen. Gider fandeme ikke mere.

Myrde samtlige fluer på min vej. Forpulede møgdyr.

Finde ham der er alt det, som jeg altid har ledt efter.

Få malet de to franske døre. Og monteret dem.

Investere i nyt køkkengulv. Det nuværende ligner noget, som 70'erne har kastet op.

Blive bedre til at holde styr på køleskabet, og sørge for at madvarene ikke udvikler intelligens.

Få endnu længere hår.

Nå målet med vægten. (Intet problem. Går godt). Og brøle et fuck til alle dem, der har nedgjort mig.

Finde eller genbestille kørekort.

Male lofter. (Eller bestikke nogen til at gøre det)

Købe mindst to Chanel parfumer.

Rydde op og holde orden under køkkenvask. (Er pulterkammer as we speak).

Stoppe med at ryge.

Købe ny toiletspand.

Holde hård hud på hælene nede.

Lære at vokse mine ben.

Holde liv i mine planter. I hvert fald i mere end en måned.

Tænke før jeg taler. (Lyder fornuftigt, men alle ved, at det aldrig kommer til at ske).

To be continued...