mandag den 24. december 2012

Hov....lige en ekstra julehilsen

Julefreden har sænket sig over det lille hjem. Risalamanden er lavet, og er den bedste nogensinde. (Tak til Sidebenet for opskrift) Kødet er i ovnen, og kartoflerne skrællet. (Gråstænkt var ikke tilfreds m. at jeg havde købt aspargeskartofler, og fortrød vist at han havde tilbudt at skrælle kartofler).
Bordet er dækket, og stearinlysene er tændt.

Jeg har strømpebukser på m. ekstra stor kile, så der er plads til 12942 kcal.

Gråstænkt julehygger m. sin yngste. Og hans ældste og jeg hygger i hver vores sofa m. Home Alone på skærmen.
Med andre ord: Det er jul. Fantastiske dejlige jul. M. bøssegrantræ i stuen. Eller...i hvert fald metroseksuelt træ. Det er pisse smukt.


Og det er vores bord også. Hvidt, sølv, julekugler. Og enkelt. (Så der er plads til alle fadene).



Elsk hinanden. Altid, men især i aften. Og hvis I ikke kan være sammen med den eller dem I elsker, så elsk dem i tankerne.


Kys, og bon appetit :)

1 kommentar: