søndag den 28. juni 2015

Det er en realitet; jeg er en dum gammel kælling

Jeg elsker studenter. Det gør jeg sgu. Jeg elsker deres livsglæde og deres "vi lever lige nu og her!", når de blæser rundt i deres vogne.

Men...


Jeg elsker ikke, at de regner med, at alle andre end dem også har ferie nu.
I skrivende stund er jeg skredet indenfor med en smækket terrandadør, fordi man på ingen måde kan sidde udenfor og slappe af.
Hvorfor? Fordi der er blevet placeret et kæmpe anlæg i en af nabohaverne og så skal jeg fandeme love for, at der er blevet fyret op for musikken.

Og jeg kan GODT lide musik. Også baggrundsmusik. Men fandeme ikke, når volumen er så høj, at man føler man sidder inde midt i et diskotek en lørdag nat.
Ja, så højt er det.

Lorteunger.

Nej, jeg overdriver ikke. Ville ønske jeg gjorde. Og nu kommer sidste sommer bare blæsende tilbage med fulde drøn. Pludselig kan jeg huske, at der i store dele af nabolaget bor en flok egoistiske møgører, som larmer hele sommeren igennem i en sådan grad, at man ikke kan sidde udenfor og snakke stille og roligt, uden at få associationer til man sidder midt på Roskildefestival.
I starten troede jeg, at det bare var mig der var sart. Derfor var glæden stor, da mine dejlige overboere også havde lyst til at kyle håndgranater ind i udvalgte nabohaver.

Men muhahaha; jeg ser store tunge skyer på himlen. Må regnen kortslutte deres anlæg!


Nå...

Men jeg har trængt til at sove. Skal jeg love for. Vågnede kl. 05:26 med en blære på bristepunktet. Kravlede op ad trappen og ud på toilettet med verdens mest seriøse knibeøvelser og tissede i et kvarter. Mindst. Og nåede at blive olm over, at jeg nu var vågen alt for tidligt en søndag morgen.
Men så landede jeg i sengen igen. Og vågnede kl. 11:04. Med pudemærker på kinden og med fødderne nede i dynebetrækket og dynen ved siden af mig.
Imponerende det kan lade sig gøre. Gætter på, at jeg åbenbart ligger og spætter som en labrador med benene når jeg sover.


Og nu er det hverdag igen. I to uger. Og SÅ er det ferie. Og min fødselsdag.
Har satset og kylet en åben invitation på Facebook. Ved jo godt, at 25% af dem aldrig dukker op, fordi vi bare er facebookvenner pga. fortiden. At 5% bare er spillevenner. At en del % bor langt væk. Og at ret mange er midt i deres sommerferie og derfor ikke kan komme.
Men uanset hvad er det langt nemmere. Bare familien alene er stor nok til jeg ikke har bordplads og siddeplads nok herhjemme. Og så slipper jeg for en masse rod herhjemme.


Og traditionen tro kommer der her en ønskeseddel fra mig. Som - traditionen tro - er ret meget udenfor pædagogisk rækkevidde.


- Et håb om, at den nye regering ikke smadrer alt på sin vej.
- Sex.
- Med en mand, som jeg også gider grine og tale og nusse med.
- Mindre taljemål.
- En ny sofa.
- Botox.
- Længere hår.
- En bil. En rigtig bil.Meget gerne en VW Boble.
- Pænere fødder.
- 100% sikre fly.
- Venskab med gate-manager Lise.
- En el-scooter. (Hvor doven må man være?).
- Rullende fortov mellem kl. 06:00 og 07:30 om morgenen. (Så doven åbenbart).
- Et nyt køkken. Med gasblus.
- Samtlige parfumer fra Chanel.
- Penge. Virkelig mange penge.
- Pæne ankler.
- Slankende chokolade med mint.
- Fedtforbrændende Asti.



Og nu har den ene nabo skruet en anelse ned for musikken. Til gengæld har en flok studenter skruet op for promillerne og stemmebåndet.
Jeg hader dem lidt. Også selv om jeg godt kan unde dem at være frie og glade og fulde. Men derfor må man godt være en gammel sur krampe, der gerne vil have ro på en søndag.


video





Ingen kommentarer:

Send en kommentar