Så kan man bare stå derinde og svede og ligne en lidt for overhævet vandbakkelselsdej. Det er så læggår! Læggår, siger jeg!
Fordel: Jeg kan møde tidligt og skride tidligere hjem. Hvilket jeg gjorde. Efter jeg havde forberedt bundene til jordbærtærter i morgen.
Og ret skal være ret; jeg nyder at kunne sidde ude på terrandaen og mærke solen. Og slappe af. Det er møghamrende fedt.
Sådan er det hvert år de første lune dage. Jeg barberer ben, jeg lakerer tånegle og jeg nyder solen. Jeg drømmer om kølige drinks...
Jeg elsker sodavands-is og solbriller...
Jeg leger med hyggelige sommerfrisurer og forestiller mig at være boheme-summer-chic...
Og når temperaturen så rammer 25+, rammer virkeligheden også. Væk er drømmene om at se bondesød ud med pænt hår. Resultatet ender altid sådam her, når heden rammer:
Og herfra går det bare ad helvede til...
Lårerne klistrer, overlæben sveder, migrænen kommer, soleksem ankommer og efterlader min hud som noget der mest af alt ligner en rødmosset natursvamp og som klør. Og klør. Og klør.
Alt sammen, når temperaturen glider hoverende op på den forkerte side af 25 grader og lander i 30'erne med en ond latter. Som de påstår den gør i weekenden.
Og så står jeg af.
Men ikke endnu. Lige nu er det fedt. Og lækkert. Og yummilunt. Og jeg elsker at bo på terrandaen. Og at få fregner i ansiget. Og spise vandmelon i en sådan grad, at jeg vågner to gange om natten, fordi blæren gerne vil af med noget. Og at mærke trætheden om aftenen på den lækre måde pga. al den friske luft og solen.
Og de lune aftener. Og de ditto morgener.
Så alt er superduperoptimistisksunnyhoneydejligt lige nu.
Lige nu...
Skal til 40 års fødselsdag på lørdag. I telt. I 32 grader. Glæder mig. Skide søde mennesker. Kolde drinks og øl.Masser af latter.
Og ben, som sikkert hæver så meget, at de først sviner ind igen til september.
