torsdag den 18. juni 2015

Det er de små ting i livet...

Ja ja, nu er valget i gang. Slut med trælse barnlige valgkampagner og blævret vælgflæsk. Så må man jo bare håbe, at det ikke ender med en ølmarineret statsminister.
Men hey; jeg er da ligeglad. Faktisk. Min dag er allerede god i forvejen.

Jeg har lavet tapas til hele arbejdspladsen. Jeg har fået ros. Folk har taget rester med hjem. Og jeg har fået tre glas Asti midt i arbejdstiden. Ærligt talt; behøver man mere på sådan en overskyet torsdag?
Jeg tror det ikke...

Det går godt på jobbet. Ret godt. Jeg er faktisk pisse glad for at være der. Og voldsom glad for alle de udfordringer. Det er lige pludselig lidt noget andet, når man bare er sig selv og ikke kan skyde skylden på andre eller lade en anden tage beslutningerne.
Det er mange nye ting. Ting, som jeg tidligere har haft chefer, der tog sig af. Indkøb, planlægning, udregning af kuvertpriser, få lortet til at stemme, undgå madspild, hold orden (går knap så godt) osv osv.
Men jeg nyder det.


Nå...men status lige nu:

- Fødder er i undtagelsestilstand. Har forsøgt at lindre smerten ved at smøre Voltaren Gel på, men det går ikke som planlagt.
Garanteret fordi der er så meget hård hud. Cremen kan vel ikke trænge igennem?

- Skal have gennemgået arbejdsliste til i morgen, så jeg har system i det hele og så kollega får noget præsentabelt og lækkert mad med til fest på lørdag.

- Uh! Har et møde i morgen middag. Med en mand der sælger....køkkenudstyr. Glæder mig. Af flere årsager.

- Får feriehund i morgen. Børnenes far skal i sommerhus med begge teenagerne og sin kone og afleverer plysdyret hos mig.
Selv om jeg nok primært er til store hunde, glæder jeg mig. Har tabt mit hjerte totalt til den lille trold. (Og ærligt talt; det er en fordel med en mini-hund, når der skal samles lort op).

- Er en lille smule tipsy - ikke meget, men lidt - af Asti. Tror da fanden. Har ikke spist hele dagen, fordi duften alene gjorde mig mæt. Og så havde jeg altså en sød kollega som borddame, som var venlig at skænke op.

- Har set naboens...dingleværk. Og altså, jeg lurer altså ikke. Men stod bare i køkkenvinduet (Læs: Lå lænet over bordet med et krus kaffe) og kiggede ud af vinduet. Tværs over gården.
Og det er jo ikke min skyld, at han åbner vinduet, når han står og tørrer sig med sit limegrønne håndklæde. På 1. sal.
Men altså; det er begrænset, hvor frækt det er at se en nøgen "John Deer - 55+ mand".








Ingen kommentarer:

Send en kommentar