søndag den 10. maj 2015

Blodtudshætte

Nå...men jeg tog til Amish-land i går. Aka. kaffe hos mine forældre. Helt derude hvor mobilsignalet siger "det gider jeg fandeme ikke være med til". Men møghamrende hyggeligt at være sammen med de to skønne nisser og mine brødre und so weiter.
Synes faktisk det er ret godt gået af mine forældre at producere tre søskende med så skøn kemi. Elsker dem. Virkelig.

Tog hjem. Sad og lurede lidt i sofaen og sendte en spontan "Hey, jeg savner dig faktisk. Kommer du ikke forbi og drikker et stille glas vin?" til min søde søde ven. Og det gad han godt.
Så vi delte to flasker. Møghamrende hyggeligt. Og skønt. Og dejligt!
Da flaskerne var tomme, var mit hoved dizzy, thi jeg havde sådan set glemt alt om aftensmad. Og da jeg stog og børstede tænder, bankede det på ruden.

Det var naboens kat. Og i min dizzy tilstand gav det glimrende mening at tage ham med ned i sengen og nusse lidt. Bare fem minutter. Inden han skulle videre på nattejagt efter mus.
På vej ned ad trappen - som blev forceret med handicapskridt - følte katten sig ikke tryg i min favn, som også bar på to mobiler og en flaske vand. Så han jog en klo i siden af min næse. Og så kunne man ellers ligge der i sin seng med rødvinsmarineret krop og blodnæse.

Så føler man sig muligvis ikke så heldig. Men trods alt knap så ynkelig, som da jeg i går stod og rodede i skraldespanden for at se, om jeg kunne redde min slikpose.
Oh ja. For jeg havde været i Kvickly i fredags. Som havde billigt bland-selv slik. Så jeg tog mig en kæmpe pose med hjem og smed mig på sofaen...tunede ind på endnu et flystyrt og begyndte at køre slik ind.
Midt i hyggen blev min krop besat af Lene Hansson. Så efter en håndfuld slik, rejste jeg mig med dårlig samvittighed og gik ud og tømte halvdelen af flasken med VEL-opvaskemiddel ned i posen.
Fordi jeg bare ikke duer til at have hjemmeboende slik.
Fortrød få timer senere og tog fandeme mig selv i at spekulere i, om man måske kunne skylle slik under vandhanen? Når kostfanatikeren Anne Larsen kunne skylle stegt oksekød, kan det vel også være muligt med slik.

Nej.

For jo, jeg er et sølle usselt menneske. Jeg rodede i skraldespanden og hev posen op for at besigtige skaderne. Som var uoprettelige. Turde i hvert fald ikke løbe risikoen at spise det og ende hos vagtlægen, så min usselhed kunne blive skrevet ind i min journal.

Har voldsom lyst til at skride på tanken nu. Men er heldigvis for doven. Det er vist første gang, at dovenskab kan hindre vægtstigning.