Ja...der er sådan set ikke sparet nogle steder her. Overhovedet.
Har dog været på arbejde. Mit skønne arbejde, som jeg fandeme bliver mere og mere glad for for hver dag der går. Alle er skide søde og jeg føler mig hjemme og godt tilpas. Og så er det bare lidt lettere det hele.
Piv...
Nakke gør ondt. (Sikkert pga. øget vægt af hovedet, som er proppet med arrighed og brownie). Næse føles som et rødt trafiklys, hvor 16 km. snotbiler holder og venter på at komme igennem. Hoste lyder som noget der er leveret direkte fra en bodega og lur mig om der ikke også raser en bette feber et eller andet sted. Jeg tror det.
Er pisse bagud med klumme. Satser dog på at få den færdig snart.
Er håbløs bagud med vasketøj.
Badeværelse er eksploderet.
Årh....det er hårdt. Kan næsten ikke skrive.
Er øm. Muligvis er 33% af det indbildt. Jeg er god til sådan noget. At tænke mig til smerter og symptomer.
Havde sådan set sukkersyge en hel uge efter jeg fik at vide, at veninde havde fået det konstateret. Og heftige åndedrætsproblemer et par uger efter jeg troede jeg opdagede skimmelsvamp i hytten.
Nå...sig det med en gif.
At logge på e-boks er ikke altid en ubetinget fornøjelse...
Når man for helvede bare ikke gider bruge mere energi på at blive skuffet, såret og pissesur over at ende med problemer, som man fandeme ikke engang selv har skabt. Jeg gider simpelthen ikke have spekulationer over andres møg. Det kan de da holde for dem selv?!
Æv, hvor er det bare ikke i orden.
Når ens tålmodighedstank er brugt op og flydt over...
Når man kommer i tanke om feberømheden...
Nu skrider jeg under dynen. Satser på at sove elendigheden væk. Har ikke tid til at være syg.
Har en rødvinsaftale lørdag aften.
Har en rødvinsaftale lørdag aften.
