Helt seriøst, hvad sker der for det? Er samfundet efterhånden nået dertil, at man nærmest er en weirdo, hvis man er single? Hvorfor er det noget, som optager andre mennesker så meget?
Jeg render sgu da heller ikke rundt og spørger folk i forhold: "Sig mig engang; hvorfor er du egentlig i et forhold? Savner du ikke friheden? Savner du hånden på hjertet ikke noget andet, end det du render rundt med nu? For I virker sgu egentlig ikke til at passe ret godt sammen. Faktisk får jeg associationer til Keld og Hildas fanklub, når jeg ser jeres manglende kemi og trivielle hverdag".
Selvfølgelig gør jeg ikke det. Hvorfor skulle jeg? Hvad rager det mig? Jeg aner da intet om hvordan folk har det, hvad de føler og hvad der foregår i deres liv sådan helt inderst inde. Og jeg ville med garanti også blive stemplet som en wrecking ball, hvis jeg blandede mig sådan i andres kærlighedsliv.
Men når man er single, så er der sgu frit spil.
"Jamen, jeg forstår ikke du er single? Du er så køn!"
(Nårhh, så det er jeg? Jamen, så kan jeg da godt se, at jeg opfylder samtlige kriterier og adgangskrav for at blive afsat.)
"OM jeg fatter hvorfor du er single? Du er så sjov og dejlig at være sammen med!"
(Okay? Jamen tak for komplimenten. Oprigtigt. Men nu skal vi to så heller ikke indsmigre os hos hinanden. Ergo er det meget nemmere for mig at slappe af og bare være mig).
Det der med opstillede dates og hvor man på kommando skal proppe sig selv ned i sit allerbedste jeg og præsentere det ved det grønne bord, gør mig sgu da pisse kunstig og stiv.
Det er akkurat det samme der sker, når andre vil tage billeder af mig. Jeg kan se helt normal ud, men i dét øjeblik jeg spotter et kamera, bliver jeg åbenbart ramt af et mini-missil i nakken og får kløpulver i øjnene og munden og ligner mest af alt noget, der burde have været aflivet for tre uger siden.
Hvorfor er jeg single?
Jamen, det er en kombination af mange ting.
Jeg er ikke typen, der forelsker mig let. Men når det sker, gør jeg det til gengæld for fuldt drøn. Det sker bare ikke så ofte. Jeg ved ikke hvorfor? For guderne skal vide, at jeg et et møgfølsomt menneske.
Og så er jeg kræsen. På det menneskelige plan. Jeg har skyhøje krav til en mands personlighed. Og hans humor. Og så kan han egentlig rende rundt og ligne Bruce Willis og have 8 millioner på kontoen. Hvis han ikke tænder mig mentalt, kunne jeg ikke være mere ligeglad med ham. Så bliver han bare ikke et emne. Nogensinde.
Jeg har elsket én gang. Sådan for alvor. Helt ind til benet. Men så forsvandt han. Bogstaveligt talt. Efter seks år.
Så var der G. Som jeg også elskede. Og havde nogle gode år sammen med. Men det var bare aldrig så inderligt og passioneret, som jeg drømte om. Hvilket også var derfor jeg valgte at blive alene. For jeg vil sgu hellere bare være mig end jeg vil være i et forhold....bare for at være i et forhold.
Så har der været nogle små-crush, som bare aldrig blev til mere end et sødt minde og nogle kys. (Jeg elsker sådanne minder!) Og nogle kortere forhold, som var hyggelige og gode.
Så har der været en mental og seksuel tiltrækning til en mand, som ikke er single. Og det rører man jo ikke. Det må man ikke. Men fuuuuck han er mental lækker. Tror aldrig jeg har mødt en mand med så lækker en hjerne. Han kan tale trusserne af mig til hver en tid.
Og så har jeg haft verdens længste forelskelse i en mand, som jeg nok bare aldrig får. Fordi jeg ikke tør chancen. Fordi jeg på en kluntet måde fik bekendt mine følelser og straks gik i gang med slettelakken ud over det hele, fordi jeg ikke helt kunne magte at risikere et afslag. Så er det klart bedre at benægte og fortsætte med at have hjertebankenb i det skjulte og føle, at han på så pisse mange (næsten alle) områder, kunne være mit perfekte match.
Men alt ovenstående siger man jo ikke, når man for gud ved hvilken gang bliver spurgt: "Hvorfor er du stadig single?"
Jeg er nogle gange fristet til at svare:
Men det er jeg ikke. Faktisk er jeg pisse sød. Og klog. Og kandidat til at være en ret fantastisk kæreste. Men det kræver bare lige en mand, som kan forføre mig mentalt.
Og indtil han dukker op er det faktisk okay at bare være mig. Jeg kunne sagtens være i et forhold, hvis jeg gik på kompromis med mine præferencer og hvis jeg bare ville have en kæreste bare for at have en kæreste.
Men gu' vil jeg da ej. Så ville det bare ende med, at jeg begyndte at føle mig tiltrukket af andre, hvis mine behov ikke blev opfyldt. Og sådan en kæreste gider jeg ikke være.
Overvejer lidt at begynde at svare: "Åh, ved du hvad? Det er simpelthen fordi jeg har så meget syfilis, at jeg er single. Jeg tænker lidt at jeg skal være sygdomsfri, inden jeg åbner underlivet for en mand".
Så er man da i hvert fald ret sikker på at folk holder kæft.
Og så er der alle de andre...derude. Som kommer med pisseirriterende visdomsord, som de da tror at man ikke man kan leve uden:
"Armmen-ved-du-hvad? Du skal se...Når du begynder at elske dig selv, så møder du ham!"
"Lige pludselig står han der. Og så opdager du hvor meget du har savnet at have en kæreste. Så får du det lige så godt, som vi har det! Vi er bare lissom smeltet sammen til en person. Det er så smukt og intenst"
"Det kommer når du mindst venter det!"
Og nej - og nej - og atter nej; jeg er ikke blevet en bitter single-kost, der har mistet troen på kærligheden. Tværtimod. Jeg tror pisse meget på kærligheden. Og jeg elsker kærlighed. Og ja, jeg savner kærlighed. Men ikke så meget, at jeg vil gå på kompromis med mig selv.
Jeg gider bare ikke forsvare min singlestatus hele tiden. For fanden...da jeg var sammen med G. og da det lakkede mod enden med ham, sagde alle til mig: "Jeg synes du skal komme ud af det. Du er ikke glad længere. Så er det bedre at være alene".
Så det gjorde jeg. Men jeg har åbenbart glemt at læse kapitel seks i The book of loooove, hvor der muligvis nok står, at man skal være i et nyt forhold mindst et år efter sidste forhold.
Nå!
Sagde hun.
P.S
Hvis du sidder og læser dette og tænker: "Hey, jeg kunne være noget for hende. Hun er mit match. Jeg ved det bare!", så send mig en besked, mail eller brevdue. Jeg trænger til at få barberet og vokset ben, og det vil jeg klart gøre inden en date.
