torsdag den 4. februar 2016

Jeg kvæler den næste mand, der...

omtaler abort, som noget en kvinde "bare kan gøre". Helt seriøst, det gør jeg.

Og jeg er bakket ud af samtlige debatter/diskussioner om den skide juridiske abort. Det var ikke et valg. Det blev jeg nødt til, hvis jeg ikke ville eksplodere i offentligt virtuelt rum på en mand, som viste nogle sider af selv, som virkelig bare ikke er tiltalende.

Øv, hvor er det virkelig bare utiltalende. Og hvis der før var noget attraktivt ved ham, fes det da i hvert fald direkte ned gennem kloakristen. Og det er virkelig ærgerligt. Specielt fordi det ellers er en person, man har meget respekt for.
Hør her, du er en mand. Ergo ejer du ikke retten til overhovedet at udtale dig om en abort er hård eller ej eller blot det samme som et smut over grænsen. Ever never! Og så kan du skrige skingert på ligestilling. Jeg er skide ligeglad.

"Jamen, kvinden har et VALG (et valg, siger jeg!), om en abort".

Ja, uha...newsbreak, hva'? Der fortalte du mig da godt nok lige noget, som jeg ikke var klar over. Oh, dit store orakel. Jeg falder i svime over dine argumenter, som vælter mig bagover.
Hør her; kvinden har et valg, fordi - tadaaaaa - det er hendes krop, Og ja og blabla og det er træls at blive ufrivillig far...I get it! Men ærligt talt; hold din mund!


"Mænd kan intet gøre! Kvinder kan få foretaget 15.000 aborter om året".


Jaaaaa, wow! Hva'?  Det er jo fandeme som at have mulighed for at dreje en tur på lykkehjulet hver dag.








Du skal bare aldrig nogensinde igen tale om en abort, som var det en omgang vandbakkelser der mislykkedes. For du aner ikke hvad du taler om! Og du risikerer at fornærme kvinder på en rigtig ubehagelig måde, fordi - hvis de har fået foretaget en abort - sgu ikke lige render rundt og har det vældig godt med dén oplevelse.


Ingen kvinder tænker: "Hey, jeg tager chancen. Ellers kan jeg jo altid få en abort". Ingen kvinder tænker: "Nå...pis. Jeg er gravid. Hvad gør jeg. Bumbumbum...nå, jamen så må jeg jo lige bestille en tid til forundersøgelse og abort".
Nej. (Eller jo, der findes altid håbløse tilfælde, men de er i et så lille mindretal, at det ikke er værd at hidse sig op over).
Uanset hvor uvelkommen en graviditet er - uanset hvor lidt tvivl man har om at få foretaget en abort - så er det en beslutning, der kan tage lang tid. Og gøre rigtig ondt. For hey; gæt engang. Hjertet og hovedet samarbejder ikke altid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar