onsdag den 10. december 2014

Ta-da-da-daaa - Klynkehætten almost live fra Klynkehytten

Lortespasser nat. Mildt sagt.

Står lidt i den situation, hvor jeg ikke helt kan blive enig med mig selv, om jeg skal tage mig sammen og fise ud i skoven og løbe frustrationerne ud. (Det lyder så fint. Faktisk ejer jeg løbesko, de er bare aldrig blevet brugt til andet end trav. Og løbeteknik ejer jeg sådan set heller ikke en skid af. Ser nogenlunde sådan her ud, når jeg får gang i de små fede ben).


Eller om jeg skal tage en sygemelding?

En ting er under alle omstændigheder sikkert; jeg skal stoppe mig selv i crappy selvmedlidenhedsdunst og huske mig selv på, at nok er jeg lidt en pauseklovn med autentisk tyk krop under kostumet, men jeg er ikke uden talent. (Tror dog ikke, at min kysseteknik skal skrives på cv'et. Selv om den er ganske fantastisk. Er måske ikke indenfor dén branche, jeg skal hente min indtjening?). Men...hvad jeg mener er - mere alvorligt - jeg skal altså lige sparke mig selv lidt bagi og minde mig selv om, at nok er jeg udfordret alt alt for meget på stress-fronten, men det er en midlertidig tilstand. Det har intet med mine evner og min personlighed at gøre.

Og det er ganske givet en universiel sandhed, at jeg bestemt ikke glemmer at sætte ord på, når jeg har ondt af mig selv og når verdenen er en røv. Men det er også en sandhed, at jeg under ingen omstændigheder vil tillade, at uforskyldt kaos skal få held med at vælte mig fuldstændig.

Har taget en stress-test. Gik knap så godt. Svarede endda blankt nej til, om jeg havde selvmordstanker. For selvfølgelig har jeg da ikke det. Det har ocd-hypokondere aldrig. De frygter jo det hinsides. Men jeg landede alligevel helt oppe i det røde felt. Imponerende. Er jo ikke fordi jeg har mistet min humoristiske sans heller?

Jeg er bare træt. Træt træt træt af at glemme hele tiden. Træt af at tænke og spekulere. Træt af bekymringer.

Så for at slippe for tankerne og for at stoppe mig selv i at synke helt ned i den klæbrige masse af selvmedlidenhed og dybfølt frustration, bager jeg. En del. Det får tankerne adspredt. Og det dufter godt. Og jeg ved snart ikke, hvad fanden jeg skal gøre ved alle de vanillekranse?

Har faktisk smør til "optøning" lige nu. Føtex havde et fantastisk tilbud på Lurpak og så ved man ligesom godt hvad det ender med.

Måske jeg skal prøve noget nyt i dag? Bryde den onde cirkel. (tøhøhøhø).


Bager sgu vanillebremsespor i stedet.

Billeder følger...