onsdag den 14. oktober 2015

Når folk blokerer en på Facebook...

så visner ens humør. Simpelthen fordi man ikke kan få stillet sin nysgerrighed. Og det er jo skrækkeligt.

Men så er det jo fantastisk, at man kan oprette en stalkerprofil på Facebook...





Der er blot en enkelt udfordring på vejen. Nemlig, at man skal oprette en ny mail-adresse. Og det er edderbrodereme lettere sagt end gjort!
ALT er optaget. Selv "rødhætte935217830203665bmx". Ej, men det er jo håbløst!

Efter længere tids forsøg (jeg giver ikke op, man skal jo snage), endte det dog med, at jeg kunne få lov til at kalde mig "Fedesvinesylte". Alligevel imponerende, at den ikke var brugt? Jeg kunne ellers have forsvøret, at en eks. kunne have nakket det øgenavn.
Og kan man slå sig løs og liste sig krumrygget ind og snage på eks-kæresters profiler og blive bekræftet i, at man sådan cirka nok tog det helt rette valg dengang og fryde sig lidt i sit onde sind over, at nok ligner man på dårlige dage en deprimeret udgave af Grethe Sønck, men man er stadig mere charmerende end ens afløsere. Det er sådan noget, der booster ens selvværd. Jo, det er.

Kan konkludere efter dagens snageri, at:

- Eks. 1 ligner stereotypen på en fætter til Ole Wedel, der har hentet en kone hjem med en Boeing 747 fra Østen.

- Eks. to er faktisk blevet ret meget pænere, end da vi var sammen. Som i: Meget! Han er også blevet ret rig. (PIS!). Men han skriver stadig "knus" med 19 u'er og han sætter stadig udråbstegn efter et punktum. Forsøger at trøste mig med, at det ER irriterende med træls grammatik. (Går dog ikke videre godt) Og at han faktisk var så belastende, at jeg ikke gad have ham med, når jeg skulle være sammen med mine venner.

- Eks. tre ligner sig selv. Skræmmende meget. Som om det var i går jeg så ham. Og det er trods alt syv år siden. Må indrømme, at han stadig er lige så pæn, som jeg husker ham.
Til gengæld har han en maskulin kone med et ikke-skjulbart overbid. Det trøster lidt.



Har endnu ikke helt forstået, hvorfor jeg blev blokeret af de første to. (Den sidste ved jeg godt hvorfor. Jeg måtte ikke opdage, at han havde haft en anden, mens han var sammen med mig. Snedige lille satan. Her gik jeg i slutningen af vores forhold og undrede mig over, hvorfor han ikke gad at være på Facebook). Men de to første? I don't get it? Er det ikke lige at være dramaqueen nok?
Vi havde sgu da fredelige brud uden råb og skrigen. Og endda med afskedsknus i døren. Fandeme sært. Og ubehøvlet overfor os, der gerne vil fodre vores nysgerrighed.


Men så er det jo godt, at man har "Fedesvinesylte" mailadressen.