mandag den 15. september 2014

Alkohol, din lede kælling

Helt seriøst - og nu lyder jeg nærmest som en teenager, der vågner dagen efter en fest med bræk i håret og væg-til-væg sugemærke og brøler med hovedet ned i toiletkummen: "Jeg drikker aldrig mere".
Jeg siger ikke, at jeg aldrig falder i et rødvinshul igen. (Ville da nok lige være verdens største løgn og selvbedrag). Men jeg vælger altså mine branderter med omhu. Fra nu. Uden pis.

Nu har jeg de sidste mange gange fundet mig selv i en depressiv tilstand et par dage efter heftigt indtag af alkohol - og hver gang har det undret mig, hvorfor pokker jeg nærmest er en indlæggelse værd, hver gang jeg har marineret hjernen i promiller.
Denne gang googlede jeg det, og det giver jo fin mening at læse resultatet af søgningen. (Læs tidl. indlæg fra i går).

Jeg bliver så ynkelig. Og ikke nok med det, så bliver jeg også ussel. Og selvhadsk. Og alle de overvejelser og tanker og spekulationer jeg har hovedet proppet med, kommer springende frem på én gang og gruppeknepper overalt. Spreder sig som sædceller på et lagen på et værelse på Istedgade.

Lårt.

Har været en zombie i dag. Er stadig en zombie. Samtlige overvejelser jeg har gået med og går med, fylder (om muligt) endnu mere. Er kvalmende forstærket pga. min hjernes manglende evne til at styre humørbarometeret i dag.
Hvordan sadler man om, når man egentlig er ret glad for hesten? Men samtidig godt ved, at hesten ikke har ret meget respekt for en og derfor vil blive ved med at stejle og kyle en af sadlen i perioder?
(Uhh - hør mig være kryptisk. Det er jo nærmest en roman i Ude & Hjemme værdigt, det her). For jeg er jo ret glad for den lorte krikke. Også selv om den ret tydeligt viser mig, at det virkelig ikke er gensidigt og at den nok allerhelst har lyst til at begrave sit store grimme gebis med ret meget plak i min melhvide røv.

Jeg hader lidt, at fornuften kommer og blander sig. Nu har jeg jo vænnet mig til, at kaos i mit liv, som regel bunder ud i, at jeg handler med hjertet. (Og taler før jeg tænker). Og så skal jeg til at døjes med at skulle forholde mig fornuftigt og velovervejet til noget.

Dagens "jamen, skyd mig da bare, for fanden":
Var i kølerummet på arbejdet. På vej ud opdager jeg, at bryster har delt sig i fire, og jeg stopper derfor op og retter på bh'en. (Læs: propper bryster tilbage). Og så får jeg øjenkontakt med en kunde. Som jeg troede, stod oppe ved disken. Det gjorde han to min. tidligere. Men som af uvisse årsager har valgt at gå tilbage i butikken og som derfor har har frit udsyn til brystoprulning.

Nu har jeg sgu nok kostet firmaet en kunde. Går godt. Tog i forvejen prisen som dagens idiotiske medarbejder i dag.


Nå...men om ikke andet, så har jeg da Google. Og der kan man finde nøgenbilleder af Bruce Willis. Det handler om de små glæder i livet.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar