søndag den 9. februar 2014

Jeg ved godt jeg er sær

Mens store dele af landet bærer sørgebind pga. den aflivede Giraf, bærer jeg sørgebind over min sofa.

Nej, den er ikke gået i stykker. Men jeg har købt en ny. Eller...det har jeg i næste uge.
(Ikke ny som i ny fra en butik. Men en brugt. Som jo så er ny for mig. De fattige har mange glæder).
Og den er rigtig fin. Og stor. Ret stor. (Aner ikke hvordan jeg skal få plads til 14 spisende på lørdag. Men det skal nok lykkedes. Har trods alt to stuer).
En vaskeægte flyder.

Og jeg glæder mig.

Men...

Så var det, at jeg kom til at kigge på min nuværende sofa. Og så fik jeg sgu ondt af den.
Og ja, jeg ved da godt at det bare er et møbel og at jeg er totalt sær og crazy i bøtten.
Men den står bare der. Og er kasseret. Vraget. Faktisk sad jeg i den, da jeg valgte en anden.
Svarer jo næsten til at vælge en ny kæreste, mens ens nuværende er oppe i en midt i sexytime.

Den fejler jo intet. Den gamle sofa.
Den er dejlig. Helt intakt. Og den er guddommelig blød. Og dyb. Faktisk så dyb, at man kan ligge to i den ved siden af hinanden.

Og nu er den bare vraget. Svigtet. Fordi jeg forelskede mig i en anden.
Men altså...med to teenagere, er jeg nødt til at have lidt flere siddepladser. Det er jeg altså.

Må se om jeg kan finde et nyt hjem til den. Den fortjener at komme hen at bo ved en person, som er sofadyr helt ind i hjertet. Og som ikke har to lange teenagere at dele den med.
Man kan ikke sætte pris på kærlighed, så jeg vil ikke kræve penge for den.
Men en flaske rødvin i bytte kunne være en god betaling.

Lille pus. Altså.

Nå...men...ja...altså...

God dag. Aktiv dag.
Har fået nyt køkkengulv. Væk er "Hej, jeg er brun og vammel" gulvet.

Har fået nye køkkenlamper op. Væk er "Hej, vi er edderbroderme usandsynligt grimme og vi har masser af døde dyr under vores frække plastikbakkeskærme" lamper.

Har fået malet "Hej, vi er nogle virkelig umenneskelige grimme plader i ægte finer, som et syrehoved af en designer/klamphugger bestemte sig for var pissefrækt engang i 70'erne" paneler.

Og det ser godt ud. Også selv om mit malerarbejde virkelig ligner noget, som en blind har udført.

Min søde far har knoklet hele dagen. Så som tak, lavede jeg en svinsk stor god steak og gav ham en god flaske whisky.
Så var vi begge glade. Han er fandeme sød.

Og nu: Sovetid, så jeg er frisk til arbejde i morgen.

Good night my someone. Where ever you are.

1 kommentar: