Fandt denne taske på eBay, og kunne da slet ikke stå for den, selv om den højst sandsynligt er lavet af 50% flæder og 50% plastik.
Har haft fridag i dag, og har bla. brugt dagen på at rydde op i mine skuffer, skabe og kurve på badeværelset. Er sådan ca. halv færdig, og har fundet op til flere ting, som jeg havde glemt alt om, at jeg havde købt.
Er jo næsten som at få nyt én gang til.
Og altså...jeg kommer vist ikke til at mangle hårprodukter og make-up det næste års tid. (Som om, selvfølgelig gør jeg det. Man skal aldrig gå ned på stylingprodukter og make-up).
Og - så var jeg et smut ude at gå med veninden. Og vi endte blandt andet i verdens klammeste byggemarked, som ikke har fået varer hjem, siden Kirsten Siggaard kylede Søren i poolen til Melodi Grand Prix. I kid you not!
Der var en kat, der havde tømt sin blære derinde. På et gulvtæppe. Ville gerne sige, at det stank, men min lugtesans blev lammet, da vi trådte indenfor.
Man kan i øvrigt ikke bebrejde katten noget. Enhver kunne tage fejl af det sted, og så en kattebakke.
Jeg ville gerne have taget masser af billeder derhenne, men kvindelig ekspedient med sammenvoksede øjenbryn, gik og snusede rundt efter mig. (Som om jeg ville stjæle noget som helst fra deres lortebiks). Men jeg fangede da lige et enkelt billede mere. Gætter på, at det er 26 år siden, at de satte det arrangement op.