Nu har jeg så heldigvis ikke røbet hvor jeg arbejder. Ligesom avisen også kun har et billede af mig bagfra. Af mit hår. Gudskelov...
For i dag ringede Bent Betjent på arbejdet. Og bestilte mad til levering. I morgen. Hvor det, of course, kun er mig der skal køre ud m. mad.
Det er jo skide nemt at være kæk. På skrift. Og nærmest savle over de velproportionerede uniformsklædte mænd. Noget andet er at stå foran dem.
Kæft hvor er jeg glad for, at de ikke aner hvem jeg er. Så kan jeg nemlig lade blikket hvile ved hans knippel, helt uden at han fatter mistanke.
Stemningsbilleder.
