torsdag den 7. marts 2013

Rødhætte & den store tykke knippel



Why do birds suddenly appear
Every time you are near?
Just like me, they long to be
Close to you

 Why do stars fall down from the sky
Every time you walk by?
Just like me, they long to be
Close to you





On the day that you were born the angels got together
And decided to create a dream come true
So they sprinkled moon dust in your hair
Of golden starlight in your eyes of blue




Var inde på politistationen i dag. Blev så befippet, at jeg ikke engang fik taget stemningsbilleder.  Stod bare dér...m. lettere indadvendte fødder m. maden i mine hænder og brændende kinder, og ventede på en betjent der kunne komme og hente det. 
Lyden af hans bestemte fodtrin på trappen kom nærmere og nærmere. Og så stod han der. Foran mig. Høj, rank og mægtig. Kraftige underarme. Trænede lægmuskler.
Og i uniform. Og stor knippel. Tror jeg i hvert fald nok. Derinde bag stoffet. Strunk og svulstig...

Og jeg er sgu så autoritetstro, at hans bestemte (hababahababa) og magtfulde blik næsten fik mig til at indrømme, at jeg nakkede tyggegummi ad libitum hos den lokale købmand dengang i 80'erne. 
Kunne være blevet stående der resten af formiddagen. Og nydt autoriteten. Men havde jo ligesom efterladt kollega ude i bilen. 
Hun havde ellers tilbudt at gå m. ind, men dette var et Rødhætte øjeblik. 
(Ja, jeg véd godt at jeg har G. Men lur mig,om han ikke ville have det på samme måde, hvis der stod en kurvet sygeplejerske foran ham i lettere gennemsigtig uniform? Mm, netop.)




Torsdag d. 7. marts: 

Kære Dagbog.

Foråret er sprunget ud. <3

Knus Rødhætte.