Hvad fanden har jeg nogensinde gjort den lille møgunge Ole m. paaaaraplyyyyen?
Gråstænkt får en overdosis hver aften. Jeg får ikke en skid.
Og ja, det er sgu meget muligt, at der lugter af ondskab ovre i min halvdel af sengen, men m. de mange års erfaringer den lille lort har, skulle man da mene, at han trods alt havde oplevet lidt af hvert?
Ikke en skid får jeg. Så kan man ellers ligge her og blomstre og glo ud i mørket m. opspilede øjne, og lytte til den maskinfabrik der ligger i venstre side af sengen.
Just skønt. Virkelig. Og tænde fjernsynet kan man heller ikke. Næh nej, for så vågner G. Trods de 44 kg. sovestøv, som er blevet drysset i hans svælg af narrefissen m. paraplyen.
Er olm. Og svælger i selvmedlidenhed.
Seriøst, hvis der om lidt ruller et "nu-er-det-nat-og-så-skal-vi-den-ondelyneme-slibe-skinner"-køretøj op på skinnerne udenfor, så æder jeg min dyne i rendyrket hysteri.
Skal op om fem timer. Samme tid som det ville tage mig at hoppe otte sammenhængende hop i et sjippetov, uden at strangulere mig selv.
Magter det ikke. Og nogen larmer. Lyder som om han er ved at blive pustet op m. fodpumpe..
Gider ikke engang stå op og gå ud og ryge. Nogen har jo slukket for gulvvarmen udenfor.
Er jo fandeme så koldt, at selv grønlænderne udelukkende drikker cognac for at få varmen, og ikke for at blive fulde.