søndag den 7. april 2013

"For lækker til love" - Gider nogen lige definere lækker?

Ja, jeg ser realityprogrammer. Når man er så uheldig sammensat som jeg er, så er det en befrielse at kigge på nogen, som er en større katastrofe end én selv.
Så jeg ser blandt andet "For lækker til love" på TV3. Og bevares, rent udseendesmæssigt, så er de da bestemt meget mere lækre end mig. Men lækre? Og ligefrem for lækre til love? Det er de sgu godt nok ikke. Og det er kun vurderet ud fra deres ydre.
Deres indre er jo ganske grotesk.

I øvrigt hader jeg titlen på det program. "For lækker til kærlighed". Ehhhh? Altså...det siger jo en del om den verden vi lever i, hvor udseendet åbenbart er altafgørende, når det kommer til lækkerhed.
Undskyld mig...(eller nej...ingen undskyldning her)....Hvad fanden er der fedt ved at rende rundt m. et trofæ m. en pilrådden personlighed? Eller slet og ret; en upersonlig personlighed?
Jo jo, selvfølgelig betyder udseendet da noget. Man skal da finde partnerens udseende tiltrækkende. Men i den verden, som omtalte program befinder sig i, er et lækkert udseende åbenbart et udseende der er så stereotypt som overhovedeligt muligt.
Der er i hvert fald ikke plads til det ubetingede smukkeste ved et menneske: Den personlige charme og skævhed, der nogle gange er så uperfekt, at det netop bliver perfekt.

"Nej tak til polerede mennesker", tror jeg der skal stå på et skilt på min hoveddør.

Men her følger en kort præsentation af nogen af deltagerne fra programmet:

Melanie:

Kort ridset op: Hvis hendes date ikke er rig, hvis han ikke vil gøre alt for hende, og hvis han ikke ligner en Ken-dukke og kører i Mercedes, så er han intet for hende. Og hun holder sig bestemt heller ikke tilbage for at fortælle sine dates, at de er lavere i hierakiet end hende.




















Panda:
En lavbenet mand m. nasal stemme, som tager på date m. en cougar, og midt under daten viser interesse for hendes datter i stedet.



















Kay:
Siger selv, at han er Danmarks største Nik & Jay fan. Oprindelig hedder han Kenneth, men har taget navneforandring til Kay...netop pga. kærligheden til Nik & Jay.
Kay render rundt m. fedtet hår, hestehale og en halskæde, som han m. garanti har nakket fra den lokale børnehave.
Kay kan ikke lide kvinder m. store fødder.




















Lise:
Siger selv, at hun bliver kaldt Barbie. Personligt mener jeg dog, at hendes næse har mere hekse-potientale. Går altid i pink & lyserødt tøj. Har planlagt sit bryllup til mindste detalje, og mangler nu kun gommen. Som intet har at sige. Men som skal ligne et omvandrende modekatalo. (Zzzzzzz) Ejer ingen humorristisk sans.