fredag den 14. februar 2014

Crappy Valentine's Day

Bevares, når alt kommer til alt, så vil jeg sådan set hellere være single end at kede mig i et forhold. Så det er ikke fordi jeg står ude i carporten med et reb om halsen og hulker, bare fordi det er Valentine's Day.

Og hvem siger, at det kun er romantisk kærlighed man skal hylde i dag?

Mrmm, nej vel? Så jeg springer med på bølgen og hylder kærligheden til mine børn, familie, venner, arbejdet, rødvin, batterier med ekstra lang holdbarhed, min sofa og mit nye køkkengulv.
Og måske man skulle hylde sig selv og springe ind på Asos og forære sig selv en kjole? Jeg kan lige så godt gå all-in.

Dagens arghh for helvede:
Var lidt træt, da jeg sendte klummen ind i aftes. Så gloede sådan set lidt, da jeg så den på tryk. Det var fandeme den halvfærdige klumme jeg havde fået sendt ind i stedet.
Flot, virkelig flot. Fatter ikke redaktionen. At de bare propper den på alligevel. Det var jo mildt sagt en gang lort.

Dagens phew:
Spammede nuttet journalist, og fik heldigvis udbedret skaden.

Nå, arbejdet kalder. Hav en svulstig lykkelig dag, allesammen.