lørdag den 15. september 2012

Ugebladet Hjemmet.

Hrmpf. Nogen havde jo planer om at sove længe i dag. Men blære var uenig, og stod op ved halv syv-tiden. Tøffede i seng igen, og forsøgte at falde i søvn. Hvilket næsten lykkes. Indtil Gråstænkts vækkeur kimede kl. 07:00. Endnu engang forsøgte jeg at falde i søvn. Denne gang m. dynen op over hovedet.
Men så blev jeg forstyrret af naboens kat, som sad og kaldte ude på terrassen.
Lige akkurat der, fortrød jeg at jeg har vænnet den til, at den skal have morgenmad hos mig. Ude fra gaden, lød der en grusom skramlen og hamren. Så jeg opgav, og stod op. Og fik sagt godmorgen til katten, og fodret den. Og fik tjekket larm fra gaden, som viste sig at være G. der lå på fortovet, og skiftede baghjul.

Og nu, to krus kaffe senere, sidder jeg i sofaen m. kat ved siden af mig, og har netop åbnet en af verdens mest kedelige hjemmesider: Ugebladet Hjemmet. 72 pct. er mad- og strikkeopskrifter. Og så har de en markedsplads, hvor læsere kan sælge deres skrammel.
Lad os kigge nærmere på det...


1:

Er du samler af gamle mobiltelefoner?
Så er disse måske noget for dig?
(virker ikke)
Der følger oplader med som virker
Sælges samlet eller delt
Du bestemmer prisen.
 

 












Fantastisk! Telefonerne virker ikke. Men det gør opladeren! What a catch!


2:

Meget flotte trusser kun brugt meget få gange
















Hvorfor?! Virkelig...hvorfor sætter man sådan noget til salg??


Resten derinde er virkelig kedelige ting. De har ikke engang kontaktannoncer. Skulle man ellers tro.
Men det har de til gengæld på min absolutte yndlingshjemmeside: Gul og Gratis.


"mand til salg, Hej jeg er manden som søger en kvinde til et godt forhold for rasten af livet.
Jeg er næsten 45 år 170-85 kg og er virkli blevet pisset på af tigli forhold. Jer er 100 % ærlig trofast. Ikke rygge.
jeg er en meget varmt og rar kærlig mand og er ikke typen som er voldig og drikke ikke mere end jeg kan tåle
jeg ønske ikke ondskab for jeg har fådet nok af onde kvinder har fådet di tæsk som jeg skal have.
jeg er stille og rogli men ikke kedlig har Hjerte på rette sted. er almindelig af byging
Mit eneste krav er at du også ønske et virgli rart forhold
så Står du og mangler Kærligen ? Så er jeg Manden!!!
så tøv ikke men skriv jeg bider ikke.
Jeg kan flyttes"


Altså, jeg får sgu ondt af ham, når jeg læser den tekst. Og jeg håber da for ham at han finder den store kærlighed.
Men det er så det. Resten er simpelthen for selvudslettende til at jeg kan tage det alvorligt. Jeg forestiller mig en tynd mand m. lang overkrop, 32" stålbriller, beige vindjakke, højtaljerede jeans og et velvoksent overskæg. 

"erotik tilbydes, hej er en meget sexet og eronisk mand som bor i horne ved varde bor i hus
er til alle kvinder og tilfredser alle med fuld tilfredsstilelse
jeg tager 500 i timen eller 300 for en halv time her hos mig skal jeg komme hos jer er prisen 800 i timen eller 500 pr halv time pluds transport omkostninger
vis ses"

















Eronisk? Hva' er det? En blanding mellem erotisk og ironisk?
Og 800 ,- kr. i timen? Ahahaha....det ville jeg ikke engang give, hvis det var Bruce Willis. Nu vil jeg faktisk ikke engang betale for sex. Det ville jo svare til at betale for at trække vejret.
Men 800,-kr. I timen? Så skal man fandeme være gennemført lækker, for at prisen kunne retfærdiggøres.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar