lørdag den 13. oktober 2012

Amatørfotografer på gule plader.

Min lillebror er amatørfotograf. Og han er skide dygtig. Så dygtig, at jeg ikke fatter, hvorfor han ikke hopper ud i det, og tager uddannelsen. Og han har virkelig evner der burde blive udnyttet i enhver tænkelig grad.

Men suk...så er der de andre amatørfotografer. Som har fået storhedsvanvid. Og som åbner deres egen lille biks, og rent faktisk er selvstændige fotografer. For a living. Og som virkelig ikke kan finde ud af deres arbejde.
Altså, med nutidens unge og deres iPhones, er der sgu en del teenagere, som tager mindst lige så gode billeder. Helt gratis. Og helt uden storhedsvanvid.

Det har simpelthen taget overhånd m. alle de autodidakte derude. Og det pisser mig ret meget af, når de kalder sig fotografer. Og har en forretning. Uden uddannelsespapirer.
Måske jeg skulle tøffe i skoven i dag, og fange en frø? Så kan jeg skære lidt i den, og derefter skrive retsmediciner på mit visitkort?
Jeg laver sgu da også mad. Meget mad. Men jeg render sgu da ikke rundt og kalder mig kok. Kunne jeg ikke drømme om. Det ville være en fornærmelse mod kokkene derude i landet. For de har fandeme da knoklet sig gennem en uddannelse gennem flere år, og har lært ting, som jeg ikke engang aner eksisterer.

Men visse amatørfotografer....Ja, de smækker bare en oversize nervøs velourdug op, og knipser løs m. kameraet.
Nervøs velour!

!!

For helvede det er grimt. Jeg ville edderhugme ikke have taget et billede af mine børn, hvis de skulle sidde foran sådan en gang rynket stof.
Jeg vil m. glæde have min lillebror til at tage billeder for mig. Og betale ham for det.
Men jeg vil fandeme ikke betale for at få taget billeder hos en person, som kalder sig fotograf. Og tilmed har firma og hjemmeside. Men som til gengæld ikke har uddannelsespapirer.

Autodidakt mig et vist sted.

Så er der da også en del mænd derude i det ganske danske land, som ville kunne kalde sig jordemødre. Eller gynækologer.
Sammenligningen er helt i bulls eye. For nok har de mange års erfaringer m. kvinders underliv, men de har jo ikke uddannelsen til at vide alt indenfor faget.
Og det har føromtalte amatørfotograf heller ikke. 
Hun må sgu gerne tage billeder. Og tage penge for det. Men hun skal sgu da ikke kalde sig fotograf! Og ligefrem køre en forretning på falske plader.
Der er en grund til at der findes uddannelser. Så tag for for pokker sådan en, og lad være m. at pynte dig m. lånte fjer og tage billeder m. virkelig dårlig lys. Og baggrund. 
Ville du, som almindelig dansker, måske betale fuld pris for:

- Tatovering hos tatøvør uden uddannelse?
- Behandling hos autodidakt kiropraktor?
- Donorsæd fra ukendt mand, som du mødte på værtshus? Uden at kende hans baggrund?



Og så lige en anden ting: Når man leger fotograf, og laver en hjemmeside. Så er det sgu nok en god ide at sørge for at der ikke er stavefejl.

Og lad mig understrege: Jeg har intet imod amatørfotografer. Man har brug for at være amatør, inden man kan komme længere op på fotografstigen. Og der findes mange derude, som tager fantastiske billeder.
Men når det kommer til dårlig belysning, grimme baggrunde, dårlig fokusering og beskæring, så kan man sgu ikke tillade sig at tage så mange penge.
Det ville jo svare til at jeg tog 400 kr. i timen for at lave mad, og derefter serverede opvarmet mad fra Beuvais og Knorr.


Hov, her sniger der sig lige et PS ind:

Ovenstående gælder også alle de autodidakte konditorer, som fedter rundt m. groteske mængder fondant, glucose, sukkerblomster, icing, og jeg skal give jer.
Fair nok at I øver jer. Men kald jer venligst ikke konditor. Det kan I gøre når I har taget uddannelsen.



Mvh.
Rødhætte.
Næsten uddannet:  retsmediner, morder, kok, pædagog, advokat, indretningsarkitekt og psykolog.