Helt ærligt!!!
Så æder man lidt slik. Seriøst, det var ikke ret meget. Og så får man galdestensanfald...
Jeg har ædt mig til smerter. Det er da slet ikke pinligt.
Ligger I fosterstilling i sofaen, og kan pludselig huske hvordan en fødsel føles.
Faktisk...hvis sandheden skal frem...(og det er der jo nogle mennesker der mener)...så er en fødsel den rene forlystelse i forhold til galdesmerter.
Fatter det bare ikke helt. Har ligesom fået fjernet galdeblære af en grund. Og den var vist fyldt m. så
mange sten, at det kunne fylde en mellemstor indkørsel.
Så hvorfor har jeg ondt nu?
Og hvorfor har jeg ikke morfin? Man kan jo lige så godt have det sjovt mens man lider.
Har derimod stikpiller...Nægter at "indtage" dem.
1: Skal ikke bruge en fredag aften på at stikke pegefinger sådan et sted hen.
2: De svier deroppe. Henretter samtlige hæmorider.
Nå, nu stilner det af. Lige så stille. Treo er min bedste ven.
Og eftersom det er sket to gange i træk, hvor jeg har ædt slik, og fået galdesmerter, må jeg så bare helt undvære slik.
Er så heller ikke det største tab. Trods alt.
..................det er det altså ikke.
