lørdag den 25. august 2012

Teenageren Rødhætte.

Har fandeme fået bumser. For første gang i gud ved hvor mange år. To ildrøde sataner, som er ømmere end ømt. Og selvfølgelig sidder de lige nede ved hagen. Eller nærmere bestemt: Mellem kind og hage.
Temperamentet passer også fint til. Jeg er total uligevægtig.
Savner egentlig ikke cigaretterne ret meget, men derfor kan man jo godt være hysterisk alligevel.

Som en hyldest til teenageren, bringer jeg jer hermed: Rødhætte 17 år. Bums kan ses nede v. hage.


Men ved I hvad? Jeg er ikke en af dem, som sidder og sukker og ønsker sig tilbage til dengang.
Teenagetiden var en skøn tid. Med skønt på. Men det var fandeme også en usikker tid. Hvor man ikke anede hvem man selv var. Og hvorfor.
Og hvor grim man var. (Jeg er stadig grim, men nu er jeg det i det mindste m. stil).




Nå, status for i aften. Pt. Breaking News und alles.

Teenagedatter og veninde har brugt eftermiddagen i køkkenet, og har bagt kage. Ej men for helvede....!



Gråstænkts er et eller andet sted i hytten. Gætter på at yngste ser tv. Og at ældste spiller klaver.
Teenagesøn er på Skype.
Gråstænkt tjekker tv-programmet. Og har fandeme smidt fjernbetjeningen og ladet den stå på DK4 for at irritere mig. Har brølet et: "Så skift dog kanal!". As we speak. Så højt som jeg nu kan brøle. M. ondt i halsen. Glemte jeg lige.