Det blev ikke et barn. Say no more. If you know what I mean.
Eftermiddagshygge m. yndlingsforældre er vel overstået. Elsker fandeme de to gamle nisser.
Og de elskede min jordbærtærte. Så de fik en goodie bag med hjem.
Min hjemmelavede is kom også på bordet.
Ehmm....
Altså, jeg havde da godt nok lidt på fornemmelsen at det nok ikke var helt smart at komme til at tabe lidt for meget flormelis ned i æggeblommerne. Ved ikke hvad jeg satsede på. At fryseren udøvede mirakler, måske.
Men altså, konsistensen var som nedfrosset marengs og candyfloss. Og så var det så sødt, at selv Amin Jensen ville brække sig, og tage en gulerod i stedet.
Nå men, man kan ikke vinde hver gang. Til gengæld kunne min jordbærtærte høste fine priser.
Nå, jeg har pms. Og er knotten. Og et blik på tv-program gør det sgu ikke bedre.
Er så træt af sports-sommeren i tv'et. Gider ikke se latterlige mænd gå kapgang i OL. De ligner jo fandeme noget der er blevet voldtaget af Anders And. Rap-rap-vralte-vralte.
Gider heller ikke bruge min lørdag på at se mænd i sparkedragt køre hurtigt i biler.
De andre kanaler sender gamle actionfilm, eller pladderromantiske amerikanske film. Gider det ikke! Vil have noget substans! Noget dybde.
(Det er så ikke lige nu at jeg skal indrømme, at jeg faktisk sidder og har vildt meget lyst til at se Melrose Place, vel?)
Gad fandeme godt se en gennemtænkt psykologisk thriller, der leger med ens tanker. Eller en film der kunne få mig til at brække mig af grin.
Må se hvad det ender med. Bliver da i hvert fald ikke via YouSee og deres 100 Gratis Film jeg skal hente underholdningen.
"Golfbanens Skræk, Doc Hollywood, Hele den pukkelryggede familie, Bankekød til slemme drenge ect ect."
Vil sgu da hellere tune ind på DK4 end at se det skrammel, som er produceret til ligusterhæksfamilier m. gulnede bøgereoler på væggen, joggingdragt m. den lokale frisørs logo påtrykt på ryggen, og Opel Kadett i indkørslen.
Men der er dog en ting der kan bringe glæde ind i mit gennemsyrede pms-ramte sind. Og det er, at en af Gråstænkts latterlige venner, som har moret sig med at genere mig på ussel og socialklasse 25-manerer, ligner en helstegt pattegris i ternet skjorte. Hold kæft han er grim! (Elsker Facebook og al den snagen man kan gøre sig i).
Jeg lægger ikke skjul på at jeg bærer nag. For det gør jeg. Noget så grusomt. Især når nogen ved fuldt overlæg forsøger at ramme hvor det gør mest ondt.
Men det hjælper på det, når man kan konstatere at plageånd ligner retarderet gorilla med grotesk forhøjet bmi.
Det er sådan noget jeg glæder mig over, mens jeg forbereder et snappy comeback, når jeg engang møder ham igen. (Hvis han da ikke når at eksplodere i mellemtiden.).
