torsdag den 5. juli 2012

So long, farewell, auf Wiedersehen, adieu.







I'm freeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeee!

Sådan! Så har jeg aftjent min værnepligt.
Var endda trofast og pålidelig, og mødte op med store smerter. (Blære vågnede i nat. Kunne knap nok komme ud af sengen. Har raget et mindre hold i lænden til mig).
Men jeg var total overskudsagtig, og dopede mig med Treo, og tog afsted. Og fik endnu engang bekræftet hvor skønt det er at stoppe.
Ferien har ramt de andre tidligt, så der mødte kun tre op. To af gik i opvasken, den sidste pillede rejer i 3½ time. Og så var der ligesom kun mig og perlende latter til at få ordnet maden.
Hold kæft det var hårdt. Har gangart som gammelt øg. Var jeg ikke af arten homo sapiens, ville jeg blive aflivet bag en lade. Men der var ikke rigtig nogen kære mor. Så jeg måtte humpe rundt i alt for store træsko, som dog alligevel sluttede så tæt, at mine bare fødder afleverede 4½ liter sved og efterlod en svup-lyd.
(Velbekomme til den der skal overtage de træsko).

Så der er ikke det store at berette. (Ved ikke hvorfor jeg i mit lille hoved nærmest havde forventet et brag af katastrofer på min sidste dag?)
Døv albaner har aldrig tidligere grinet så meget. Det lyder lidt som når man trykker på et pivedyr.
(Hmm...ved nærmere eftertanke...hvorfor var alle så glade i dag? Sgu da egentlig ikke betryggende?)

Fik sagt farvel til alle. Det var hurtigt klaret.

Tyskerchef? Haha...jamen ironisk nok, mødte han aldrig op. Gæt hvor han var?







Til læge.