Nu kan jeg huske hvorfor jeg faktisk ikke længere synes, at det er fedt at være fuld.
Bevares, det er sjovt i starten, men lige pludselig uden varsel, er det bare træls. Med træls på.
Har det ganske enkelt af helvede til i dag. Aftenen sluttede brat med at jeg sad foran toilettet. Virkelig længe. Og kastede mere op end dengang jeg havde galdestensanfald.
Med andre ord: Jeg var fuld på teenagemåden. Og gud hvor var det ækelt. Sådan noget whiskey slår pludselig hårdt. Uden varsel. Næsten uden varsel.
Kastede så meget og voldsomt op, at jeg må have irriteret slimhinderne. Fik i hvert fald blod med op. Og så kan jeg svagt huske at jeg sad i tlf. med vagtlægen.
Nej nej nej nej. Fandeme da for pinligt. Jamen, det er da helt utroligt så lav min iq bliver, når jeg bliver fuld. Jeg blev åbenbart en klon af en 17 årig og en tyskerchef.
Har googlet. I dagslys. Og har læst at for meget alkohol kan udløse en alkoholisk mavekartar. Jesus christ...er det kommet dertil?
Og noget om at når man kaster voldsomt op, så kan man irritere slimhinder. Så gætter på jeg er okay.
Selvfølgelig er jeg det. Fysisk.
Mentalt var jeg ikke til stede i går. Forstand havde forladt krop. Og har måtte rydde op i dag. På nettet. Har fandeme smidt billeder af Gråstænkt og mig hist og pist.
Normalt er jeg jo kun typen, som drikker 1-2 glas rødvin, og så ikke mere. Så selvfølgelig måtte det gå glat, når der blev drukket en flaske whiskey. På meget kort tid.
Helt ærligt, jeg skammer mig sgu over mig selv. Det gør jeg virkelig.