Men nu kender jeg ham jo. Så jeg har givet gartneren lidt fri. I vinterhalvåret. Der kan jeg altså godt finde på at lade udkrudtet vokse lidt. (Med mindre jeg skal have nylonstrømper på. HAR prøvet at glemme det og komme til at se på ben midt under fest og opdage pindsvineben).
Havde også altid klaret stive hår under hagen med pincet, og jeg sked faktisk kun når jeg var sikker på at han ikke skulle bruge toilettet bagefter. (Hvilket vil sige: Når han var kørt hjem).
Men er er trods alt ikke gået så vidt, som denne unge kvinde, hvis meninger jeg læste på en debat. Nogle af hendes meninger var blandt andet:
"Hvis vi skal gøre os forhåbninger om at imponere en ungersvend, endda i en sådan grad at han måske kunne påtænke at bo sammen med os fremefter, så skal vi for det første bevise vores naturlige ordentlighed. Selvfølgelig som en underliggende insinuering af, hvilken servicegrad han kunne forvente, om vi skulle bo sammen."
"Efter at vi har ordnet hjemmet sådan, at det ikke ser decideret uhyggeligt ud, men samtidig i en grad så det vidner om en ordentlig karakter, må vi opfriskes og sminkes.
Dette skal helst foregå sådan, at hvis manden overhovedet registrerer at vi har sminke på, så tror han kun at vi har halvdelen af det, vi egentlig har smurt i ansigtet.
Vi vil jo gerne vise vores NATURLIGE skønhed og dette gøres jo bedst, ved at bruge de første 23 forskellige produkter til at fremhæve det ene og det andet."
"...2 timer på badeværelset, hvor vi i en ubehagelig stilling bøjet indover håndvasken, med øjnene missende i det dårlige lys, forsøger at lægge den helt rigtige mængde concealer under de rende ved øjnene, som bevidner at det ikke er omkostningsfrit at vaske sit frækkeste undertøj i hånden i køkkenhåndvasken en tidlig morgen inden arbejde, fordi den udkårne kræver spontanitet og møder samme dag."
Helt ærligt, med mindre man har fundet en tidsmaskine eller med mindre man spiller med i "Støv på hjernen" eller "Matador", så er det jo...ja, jeg vil bruge ordet grotesk, at ytre sådanne holdninger.
Så beder man sgu da selv om at hankønnet får et forvrænget billede af os og opfinder endnu flere jokes om hunkønnet.
Gråstænkt fik sgu at vide fra starten, at jeg rydder op ligesom børn gør: Find nærmeste skab og prop al rodet derind i skabene og i skufferne. Bingo - så er der ryddet op!
Han fik også at vide at jeg altså er typen, som rigtig godt kan lide af date sofaen i al min grimhed. Og at jeg aldrig bliver husmortypen. Bevares, jeg elsker at bage og lave mad, men jeg bliver aldrig stereotypen på en liguster-husmor.
Og jeg advarede ham tidligt om kronisk undtagelsestilstand i tøjskab.
Og i og med at jeg virkelig ikke gad at snige mig ud af sengen tidligt om morgenen for at lægge make-up inden han vågnede, så så han mig ret hurtigt som gud har skabt mig. I ansigtet. (Jojo, de første gange var make-uppen altid perfekt, men det er jo kun naturligt. Når folk endnu ikke kender ens personlighed, må man jo charmere på andre måder).
Men måske er det frynsegoden ved at blive ældre? At man hviler i sig selv, og ikke er så højtidelig.
