torsdag den 12. juli 2012

Djurs So...som....Efterårsland.

Ja, hytten vågnede tidligt. Rødhætte først. Ved hjælp af vækkeur. Vil fandeme have mit morgentoilette i fred og ro.
På med make-up, børste gennem hår, løbeskoene på, ungerne i bilen, og så afsted. Gråstænkt fangede ikke min joke, da jeg efter fem minutter skreg et ynkeligt: "Hvornår er vi deeeeeeeeeeeeeeer?" Eller også ER han bare verdens mest tålmodige billist.

Rødhætte "tegner" og fortæller.

Gråstænkt styrede køretøjet med en fast rolig hånd.


Hvilket man sjældent kan sige om mig...det der med rolig og Rødhætte går ligesom i vasken i det øjeblik jeg sætter mig i en bil. Derfor blev jeg også rasende, da vi kom til at køre bag ved Hr. og Fru. "Ting ta'r den tid ting ta'r. Hastværk er lastværk"
Paphovederne kørte fandme i begravelsestempo på en motortrafikvej, hvilket faktisk næsten ER en motorvej. Og efter at have observeret absolut ingen irritationsmomenter hos Gråstænkt, følte jeg at jeg måtte tage sagen i egen hånd. Bogstaveligt talt. Hornet i bund. Og en virkelig falsk vinken til forbløffet gråt menneske, da vi overhalede.

Her er blødhovederne:





På vej derop...derud...henad (hvilken retning ligger Djurs Sommerland??) tog jeg mig tid til at beundre mit nyerhvervede Wilson Kipketer bentøj aka løbefutterne med ekstrem meget snørebånd. (Ja, jeg sidder altid med fødderne oppe når vi kører).




Der var også noget med noget kopi af Elvis P's hus.



Og så nåede vi frem. Og jeg blev mødt af noget behåret noget, som ville kramme mig. Så det fik den selvfølgelig lov til. Den glade fluffy tingest.




Og så fik vi ellers travet rundt. Og prøvet en masse. Og ædt pølsehorn. Og pizzasnegle. Og jeg har verdens stærkeste muskler i kæben. Har suget mere på min mentholcigaret, end end luder suger på en hel uge.
Vi fik også skudt lidt med gevær. De andre var nogle svagskydere med deres bette ynkelige hagl.
Det er sådan her en skydeskive skal se ud. Tror næsten at de andre hoppede på den.
For helvede, så står man der i sit skydeskur og hopper af grin og fniser med ryggen til, mens man borer sin fede finger gennem bulls-eye.




Og så hoppede vi i en virkelig åndssvag båd, hvor man sejlede forbi en masse falske dyr. Gråstænkt og jeg havde nappet det bagerste sæde, hvilket betød at vores båd lignede en speedbåd. Forende pegede fint op mod himlen. Slet ikke pinligt.
Body Mass Index Boat!

Se de farlige næsten-realistiske-hvis-man-er-blind-eller-svagtseende dyr.


Og så åbnede himlen sine sluser. Vorherre tabte kateteret.
Forbandet lækkert at sidde der i en glat båd uden tag. Uden mulighed for at flygte. Eller søge læ. Man kunne bare sidde der og tage imod skybruddet og ligne en druknet cockerspaniel.


Nå, jeg må skrive senere. Bentøjet trænger til at komme lidt op. Fandeme godt man skal have ordnet klovene i morgen tidlig hos forsvarsløs foddame.