fredag den 13. juli 2012

My Little Pony!

Yndlingschef' mand har æren af dagens overskrift. Jeg elsker den! Vi har nemlig fået ordnet hovene. Og sikke en oplevelse.

Vi ankom til et hus med to rasende hunde bag et hegn, som gøede som to Ducacell-kaniner. Nonstop.
Vi blev ført ovenpå til mintgrøn førstesal med masser af diplomer på væggene. Behandlingen blev lidt forsinket, da en af hundene havde stjålet og gennemgnasket en sko. Fandeme godt at man tog dyre designersko fra Kvickly med op i den mintgrønne afdeling.

Nå, men så kunne behandlingen starte. Udført af negledame med et par fortænder, som ville give enhver hare mindreværdskomplekser. De var så store at det har en påvirkning på hendes udtale af ord. Men det holdt hende ikke tilbage. Hold kæft hun kunne mange ord i minuttet.
Der blev høvlet flager af på størrelse med middagstallerkener. Virkelig virkelig ulækkert at kigge på.
Og ja ja ja, "man kan bare kigge den anden vej".
Faktisk ikke så nemt. Jeg bliver draget af ulækre ting. (Det er der også en del one-night-stands der kan bevise). Det er ligesom de der bylde/bumse videoer på youtube. Pisseklamt, men fandeme fascinerende at se dem poppe.
Og så blev der slebet med mini vinkelsliber. Foddame havde selvfølgelig maske for munden. Det havde vi til gengæld ikke, så gætter på at der er blevet inhaleret en halv hæl.

Og man kom hinanden ved. Yndlingschef og jeg sad trofast 87 cm. fra gerningstedet på klinikkens eneste stol. I venteværelset. Som var på dørtrinnet ind til behandlingsrummet.
Yderst autentisk oplevelse.

Men jeg kunne faktisk godt blive afhængig af det. Totalt lækkert. Fødder har ikke været så delikate siden jeg var 4 måneder gammel.
Dog gjorde det en anelse ondt et par gange, fordi foddame blev lidt for entusiastisk med den hun renser hovene med. Og med hovklipperen. Hun var liiiige tæt nok på kødet.

It's just a flesh wound...

Stemningsbilleder:

Før-billeder:






Under- og efter billeder.







Og til sidst med neglelak.



Hun har næsten holdt sig indenfor "stregerne" Bemærk tåspredning til ære for kameraet.
Tæppet er IKKE mit. Tilhører foddames "venteværelse".

Det er fandeme godt gået at have tæer med et bmi på 27,3. Lilletå eksploderer snart. Ligner cocktailpølse m. ketchup.