- når man faktisk synes det har sin charme at kravle sammen i sofaen med et krus kaffe, og Søren Ryge på skærmen. (Ja, han ER pisse kedelig. Har sikkert en hvilepuls på 10. Men det er nu så afslappende).
- når man afslutter et gab med en smasken.
- når bentøjet er lidt stift om morgenen.
- når man planlægger OG glæder sig til Le Grande Shoppingtour i Føtex.
- når kvinder (piger!) fra årgang 1990 er gravide. 1990...Det var jo næsten forrige år? Og de er jo børn. Er de ikke?
- når spejlbilledet afslører hudområder ved øjnene, som minder om en ustrøget dug i nervøst velour.
- når det bare er helt vildt fedt at finde Yatzy som app. til telefonen.
- når datteren fortæller at hun faktisk skal have Elin som lærer efter sommerferien. Min Elin? Min klasselærer?
- når man stadig tænker tilbage og mindes 1984 som et fabelagtigt år.
- når man bliver smågnaven over at tøjbutikkerne spiller alt alt for høj musik.
- når jeg får resultatet af min synsprøve.
- når man går tidligt i seng, fordi "vejret indbyder til det".
- når unge mennesker klager over at de fylder 25.
- når man bruger betegnelse: "Unge mennesker".
- når man kan huske 20,- kroners sedlen.
- når man taler med en kvinde i slutningen af 40 'erne og hun propper os i samme boks med bemærkningen: "Ja, når man kommer op i vores alder, ikke?" Luk dog røven!
- når store trusser pludselig bliver komfortable. (Og foretrukne.)
- når man ikke synes at Camilla Plum er SÅ gammel igen. Og at hun desuden ældes med ynde.
- når man i skrivende stund ikke kan huske om man tidligere HAR skrevet et blogindlæg om dette emne.