mandag den 7. maj 2012

God damn you, Sugar!

!!

Nogen er blevet fanget i sukkermonstrets net. De sidste fire dage har været et overflødighedshorn af lyst brød, Buko skinkeost, chokolade, Asti, rødvin, is, kransekage, vingummi, ost, osv.

Ska' der være fest, så lad der være fest.

Ja, det skal jeg da lige love for. I et stærkt øjeblik i dag, bortførte jeg alt det usunde fra køkkenet ned i skummelt kælderrum. Pakket godt ind, selvfølgelig. Jeg deler ikke med klammerterne med de otte ben i kælderen. (Har edderkopper ikke otte ben?).
Jeg VIL have en fin sund krop. Og jeg VIL af med de sidste dumme kilo. Og så må jeg flytte fristelserne. Hvis Muhammed ikke vil komme til bjerget, så må bjerget flygte til ukendt destination.

Så med hænderne fulde, startede jeg Operation "Sukker-Stop". Ned af den bette trappe det gik.


Jeg gav sukkerbunken et bette kærligt klem, og hviskede at vi vil se hinanden igen på et senere tidspunkt. (Når mine lår og min popo ikke længere bevæger sig som husblas.)

Snart var vi fremme.




Og her ligger det så. Lageret. Og jeg føler mig så pisse ynkelig, fordi min rygrad åbenbart har samme konsistens som en lakridspibe. Men whatever works for me.




Med dette stemningsbillede fra den mørke undergrund, vil jeg slutte og gå ind i sofaen med et æble.