tirsdag den 17. april 2012

Morgenstund har teenager i mund.

Hvor er det en skøn følelse at vågne, og med det samme føle at i dag bliver en god dag.
Selv vejret ved ikke hvilket ben det skal stå på. Høj sol og massivt snevejr med store fede fnug. Ehmm, ja?

Mini-gates var oppe med det samme ved lyden af min semi-runkne morgenstemme der vækkede ham sødt. Raccoon ligger stadig under dynen. Man er vel en 15 årig teenager med uglegener i blodet. Hvert 3. minut kalder jeg syngende hendes navn og retur får jeg et gnavent "Jarh!! Lad mig vågne!" dybt inde fra dynens indre. Morgenstund har teenager i mund.

Jeg har fået en dejlig mail. Jeg er elsket af de helt rigtige personer. Og der er en del pakker undervejs til mig og der er kaffe i kruset. What's not to like?
Jeg føler mig ligefrem rustet til at holde den ugennembagte ud, på job i dag. 

Nå...vejret går da helt amok nu. Det blæser og sner...en del faktisk. Og her sidder jeg i blomstret sommerkjole og solbriller i håret og ballerinaer i ægte guld på fødderne. Jamen altså...der var jo blå forårshimmel og sol da jeg stod op.
Det er lidt ligesom at min plan om at gå på job i solskin i forårstøj med musik i ørene, ikke helt giver samme mening mere.

Jeg tror bare jeg kører i Bjarne.

2 kommentarer: