onsdag den 25. april 2012

Anmeldelse af: Mig og min mor.

Jeg gider ikke en lang punktopstillet anmeldelse, for jeg har travlt. Jeg skal faktisk have skrevet to indlæg i dag. Min hjerne har i den grad været understimuleret på job, så det simrer lystigt deroppe.

Tv-programmet "Mig og min mor". Ak! For helvede ak. Hvad er det for nogle personer der er med? Får de penge for at være sådan? De er alle sære på hver deres måde. Men der er en mor der tager suværent tager førstepladsen: Mor Bettina.
Well, hello there, trailer trash! Hvordan fanden er hun blevet castet? Var det produceren der fik lyst til at besøge et skummelt værtshus, og derigennem mødte mor lædervest? Hvor skal jeg begynde? ALT er jo grotesk ved den kvinde.

Hendes hår der er gået ud.
Hendes stemme der er i Albani overgang.

Hendes tøjstil. Hvorfor er det at den type mennesker bare synes, at det er total sejt med nussede jeans m. indbygget hængerøv, Gun's N Roses t-shirt og lædervest? Det udstråler virkelig: "Hej, jeg hader samtlige sagsbehandlere ved kommunen. De er nogle røvhuller som vil begrænse min frihed. (Skål) Og jeg skal sateneme nok lige fortælle dem hvordan skabet skal stå. (Harh harh harh)" Og hvorfor skal de altid have runkne rustne stemmer?

Og undskyld mig meget, men hvad går det galt med hendes madindtag? "Ej, men nooooogle gange så spiser jeg ikke i 2-3 daaaage". Nej, du drikker vel dine måltider via en grøn flaske?
Hør lige her, kost: Du har en datter. En hjemmeboende datter. Sørg dog lige for at hun får noget nærende mad.
Hvad var det nu deres livret var pt? Nårhh jo: Bajonæsesovs med flutes. Dog stod aftensmaden i går på vegetarmad: Froosties med sødmælk.

Jamen, jeg er rystet.