tirsdag den 24. april 2012

Hvem spiser dig dog?

Ja, det har jeg virkelig lyst til at spørge en masse forskellige fødevarer om. "Hvem spiser dog dig, dit ulækre produkt?" Det er virkelig et par madvarer som jeg ikke ser meningen med. Overhovedet.
(Og ja! Jeg ER klar over at der sikkert er mange der heller ikke ser meningen med, at jeg spiser leverpostejmad med remu, men det smager godt. Nå!)
Men jeg kan ikke forstå, at der er salg i flg. produkter:

- Knorrs Mexikanske lasagne. Det smager jo af noget, som en blind mand har krydret og bagefter strintet ned i.

- Jaka Bov. Jamen, hvem spiser dog det blæver i gele?

- Toastbrød. Den billige til 5,95 kr. Det smager af gær og eddike.

- Cheasy skæreost. Altså, nu er Rødhætte jo selv med på kalorietælling, så hun forstår udemærket at man gerne vil passe på med hvad man spiser. Men Cheasy skæreost? Det køber man i hvert fald ikke, hvis man har lyst til ost. For det smager ikke af ost. Det smager af Vita Vrap.

- Frikalet. Altså...her er Gråstænkt og jeg uenige. Han er vild med Frikalet. Jeg fnyser forarget. Faktisk har vi haft en frikadelle-battle. Den endte uafgjort. Men han er indforstået med, at fars blandet med frikalet, ALDRIG må kaldes frikadeller. Det hedder Frikaletter. (Smagsløse farskugler. Oversat til Rødhætte sprog).

- Pulver kartoffelmos. Åh, jeg møder mange, som siger: "Ej men, der findes faktisk noget pulver, som smager fuldstændig som rigtig kartoffelmos". Her her snut, lyt til dine egne ord. Du siger: "rigtig kartoffelmos". Nemlig. Rigtig. Reel. Autentisk. Den smag kan du aldrig få proppet ned i en papæske med grimt farveprint. Pulver kan ikke smage af ægte runde/aflange kogte kartofler, rigelig smør og mælk. Aldrig.

- Rema 1000's hummus. Åh gud...det er jo blasfemi. Næh, stik mig min fe og hjemmelavet hummus på terrandaen, så er vi kørende.

- Dr. Oetker citronfromage. Nu tuder jeg altså. Citronfromage skal laves med kærlig hånd og savlende mundvige. Med ægte råvarer. Med ægte æg. (Ja, jeg skolder og bruger normale æg. Living on the edge). Past. kan også sagtens bruges. Men pulver? Nej nej nej. Det svarer jo til at kalde en Biva-sofa for en designer sofa. (Mind mig om at jeg skal lave en hadeliste over grimme møbler. Og jo, jeg må godt. For jeg har selv Biva-sofa).

- Vacuumpakkede frikadeller, som er stegt mistænkelig ens allesammen. Mrmm, blendet fars/brusk.

- Tube-mayo. Nej nej....mayo skal jo ikke være kridhvid. Mayo er svag gul. (Også her er Gråstænkt og jeg rygende uenige. For ham er Gråsten number one. Jeg gider ikke diskutere det med ham. Elsker ham, det lækre handyr. Så han kan godt slippe afsted med lidt af hvert. Jeg ved jo jeg har ret.

- Alkoholfri rødvin. Forklaring unødvendig.