Ej...men altså; set i bagspejlet var det jo virkelig bare tåbeligt af mig at blive hængende derinde og suge bekræftelsen af mine fordomme til mig, som en underernæret tæge. Jeg matchede omtrent lige så godt med dem, som Joachim B. Olsen matcher med Johanne Smith Nielsen.
Skide være med det. Jeg er ikke så blottet for selverkendelse, at jeg ikke godt kan se bagefter, at jeg sgu nok ikke viste den fineste side af mig selv derinde. (Men de var sgu også selv skyld i det!). Man behøver groft sagt ikke provokere og diskutere, bare fordi man kan. Vel Rødhætte?
Nå...sindsoprivende update: Sundhedssøn sidder bag tynd væg og diskuterer med en ven. Om sundhed. Vennen forsøger - så vidt jeg kan lytte mig til - at argumentere for, at pomfritter er sunde. Og dét falder ikke i god jord hos min kære søn. Hvis jeg ikke vidste bedre, skulle man tro, at Henrik Duer sidder derinde.
I morges begik jeg den fatale brøler at lægge en hjemmelavet trøffel ned i hans madpakke sammen med de to fuldkornswraps med kalkun og bulgursalat. Det var ikke så heldigt...
Kl. 06:23 modtog jeg et langt foredrag om diabetes. Lige midt i morgenkaffen.
"Om jeg ikke vidste, hvad sådan en trøffel gjorde ved kroppen?" (Øh,..jo...kig på mig, søn). "Hvor tæt han var på at få diabetes" (Som om! Han har en fedtprocent på 5). "Hvor lusket jeg var at sende sådan noget med. Han havde ikke godt af det!". Og "hvor hurtigt det kan gå den gale vej, hvis man ikke passer på".
Alt sammen pga. en hjemmelavet trøffel, der havde leget migrant og lusket sig ned i hans madpakke uden visum og pas.
