Selv forkølelsessåret (som vel i bund og grund gør mig til en herpes-hætte) er forsvundet, og jeg kan nu uden problemer åbne munden og spise mad i stedet for at sidde med en mund som Anna & Lotte, hvor der kan proppes mad ind gennem læberne.
Gud, hvor føler man sig dog svinsk, når de skide blærer popper op. Og hvad sker der for det der plaster, som reklamerne påstår man kan have på OG samtidig bruge læbestift?
Det er edderrøvme ikke tilfældet her. Det kan jo kun sidde fast i den ene side og så hænger der bare sådan en flap ned i mundvigen.
Ugens optur:
Min kontrakt, som ellers stopper d. 31/3 er efter samtale med chefen, blevet forlænget til sommerferien. Meget meget befriende, at jeg ikke skal stå ret nede på jobcentret og blive reduceret til et socialt nummer.
Ugens nedtur:
Ja, det er altså efterhånden ved at være pinligt. Men jeg savner oprigtigt stadig gate manager Lise fra CPH Lufthavnen. Har trods alt fulgt hende i seks sæsoner på fire dage.
Jeg har forsøgt at finde udsendelserne fra Heathrow lufthaven, men det er bare ikke helt det samme.
Er dog til gengæld selv overbevist om, at jeg nærmest selv er uddannet gate manager nu. Skulle faktisk daske mig selv hårdt for ikke at komme med en masse insider-fagsprog til min kollega, da vi talte om hendes forestående chartertur.
Glæder mig til:
Jeg kan sove igennem og ikke vågne kl. 3 hver eneste nat.
Fortryder inderligt:
At jeg googlede mit søvnmønster...
Hvorfor GØR jeg sådan noget mod mig selv? Nu kan jeg kun tænke på små pigespøgelser med sorte rander under øjnene, en slidt dukke i hånden og en trevlet hvid natkjole.
