Læs og forstå!
1: Gå direkte ind i butikken. Hvis du føler trang til at stoppe op og binde dine sko, tale med dit barn eller naboen eller tælle dine penge, så træd til siden!
2: Jo, der er vigepligt på gangene derinde! Fat det, dit fjols! Du kan sgu ikke bare dreje eller stoppe uden varsel. Og du kan ikke bare drøne ud fra en mellemgang, uden at orientere dig!
3: Samtaler foregår ALDRIG foran køleskabsdørene!
4: Lad være med at opdrage dit barn derinde ved at lade din skingre stemme sprede sig som ebola gennem hele lokalet med sætninger som: "Se hvordan folk kigger på dig" - "Du kan tro, at folk synes du er slem" og "Folk griner af dig".
5: Hold dine klamme fingre for dig selv og lad være med at prikke hul i filmen på f.eks. slagtervarerne. Du er sgu da pisse sær!
6: Tjek på forhånd, om du har råd til at handle, så de ansatte slipper for at rydde op efter dig, når du efterlader din vogn/kurv proppet med varer i et hjørne og bare skrider hjem.
7: Hvis barnet skal have en Kindersnitte, så køb den og lad barnet spise den, når du HAR betalt. Det er sgu da pænt klamt for kassedamen, kassebåndet og andre folks varer, når du knalder et klistret papir på båndet. "Min lille Stephan Xavier blev lige sulten. Her er emballagen og resterne af klam creme fra mig til dig."
8: Nej, du har ikke ret til at være et røvhul, bare fordi du sidder i en el-satan-drevet-tingest.
9: Gå dog i banken, hvis dine 987, - kr i pungen er i småpenge og få vekslet til sedler, så det ikke skal tage dig 22 min. at tælle penge op, når du skal betale for dine varer.
10: Hold dig BAG diskretionslinjen ved kassen. Hvis jeg ville i nærkontakt med dig, ville du vide det.
11: Nej! Dit barn skal ikke sidde og lege for enden af båndet, så jeg ikke kan komme til at pakke mine varer.
12: Stop stop STOP med at sige "Så må den være gratis...høhøhø", hvis der mangler en stregkode.
13: Nej! Du får ikke mine samlemærker, selv om jeg siger nej til kassedamen. I hvert fald ikke hvis du gisper og trækker vejret fornærmet gennem næsen.
14: Hør her! Det er IKKE mit problem, at du har stået i kø og ventet 62 min. ved bageren bare fordi du ikke har forstået, at man skal trække et nummer.
Hvad tror du den store lystavle med tal er til for?
Og nej, jeg har ingen problemer med at "gå foran dig i køen". Jeg trak et nummer.
15: Læg en skiller efter dine varer!
16: Køen går ikke hurtigere af at du skubber din rustne vogn op i mine hæle! Stop!
17: Hvis du har mange varer, så begynd at pakke, mens varerne bliver kørt gennem båndet! Forfandendaogså.
18: Når du køber en Lotto-kupon: Nej! Du er ikke sjov, når du beder om en med gevinst. Og nej, du får ikke stående bifald. Heller ikke selv om du står og drejer hovedet mod os andre i køen med et "det var så lidt...håber det gjorde jeres dag bedre" blik.
19: Med mindre du har blåt øje, forgrædte øjne eller slem øjenbetændelse, så tag dog de solbriller af! Du ser bare dum ud.
20: Hvis du er i et større supermarked: Hvis varen går ind til en forkert pris, så pis i kundeinformationen med din bon og få pengene tilbage.
21: Stop din mobilsamtale, når du står i kø.
22: Hvis der står mange i kø, er det nok ikke lige tidspunktet, hvor dit lavbenede barn skal have lov til at lægge alle 744 varer op på båndet...én vare ad gangen...med pause på 12 sekunder mellem hver vare.
23: Scan-selv kasserne er ikke beregnet til storindkøb eller folk der er født før 1940.
24: Stop dit tetris-spil, når du læsser varer på båndet. Dit bjerg af varer vælter, når båndet kører.
25: Nej. Man handler ikke i bikini, badetøj eller bar overkrop.