Har inviteret mine forældre (ville have skrevet "min mor og far", men blev i tvivl om det lød for barnligt?) på stegt svin mit alles og verdens bedste og mest fluffy risalamande.
Min kære far har trods alt stået i sin kælder og snurret ben til min sofa på sin drejebænk. Og man må aldrig glemme at udvise taknemmelighed.
Teenagere er glade for det ventede besøg. Både fordi det jo er Bedsterne, men også fordi der er et svin i ovnen.
Skønt at have jydebørn!
Faktisk er de så glade, at de i skrivende stund sidder ved spisebordet med under 20 cm afstand mellem dem og snakker og griner.
Utroligt hvad et svin kan gøre...
Ej, de er nu skønne. Og slet ikke så dramabesatte, som jeg var i deres alder.
Så jeg venter...på benene. Kæft hvor skal det blive godt at få lidt højde på den sofa. Jeg squatter jo nærmest hver gang jeg skal op af den. (Hedder det ikke squat?...det der moderne ballemotion?)
Dagens højdepunkt:
Aflagde yndlings-radioværterne et besøg belæsset med pebernødder, slik, julekalender og lyskæde.
Vild med dem! Kæft de er søde og krammeværdige hele bundtet.
Dagens lavpunkt:
Katten stak i hurtigløb og styrtede ud af badeværelset med hjulspind (potespind), da jeg efter endt toiletbesøg, brød ud i en electric boogie, da strømpebukserne skulle tilbage omkring hofterne.
Fandt den inde i stuen, hvor den gemte sig bag et gardin.
Seriøst ..?
Er det kommet så vidt!
